8 Ultimative tips til gode SEO-tekster

SEO-tekster. Et stort fokus for mange – men en lige så stor kilde til frustration. 

Spandevis af timer brugt på den forkerte tilgang, som Google hverken forstår eller belønner. Timer, der kunne være brugt på at skabe indhold med reel værdi.

Og i den modsatte lejr har vi de virksomheder, der formår at lave gode SEO-tekster, der er en vaskeægte money maker – og bliver ved med at være det.

Indholdsfortegnelse

Jeg skriver SEO-tekster for mange forskellige virksomheder – i mange forskellige brancher. Altid med det samme mål: At rangere højt i Google på profitable søgeord.

Og jeg bygger altid mit arbejde op om de samme principper – som jeg serverer direkte for dig i dette indlæg.

For SEO-tekstforfatning er en kunst – men alle kan lære det. 

Og lad os bare starte fra en ende af…

Hvad er SEO-tekster?

SEO-tekster er tekster, der er skrevet med ét primært formål: At rangere højt i Google på et eller flere udvalgte nøgleord, der findes på baggrund af en søgeordsanalyse.

Det kan lyde kunstigt og upersonligt, men det behøver det ikke være. Faktisk mener jeg, at veludførte SEO-optimerede tekster udgør det mest værdifulde indhold på internettet.

Mere om det senere. Først vil jeg præsentere dig for den mest simple og effektive guide til at nå i mål med dine egne SEO-tekster.

SEO-tekster kan skrives af alle, hvis man ved, hvordan man skal gribe det an - og har de rette søgeord at gå ud fra

Hvordan skriver man SEO-tekster? 8 ultimative tips

Det behøver slet ikke være så svært at skrive gode SEO-tekster – faktisk vil jeg påstå, at du ved at følge de næste trin altid kan komme i mål med en SEO-tekst, der vil rangere højt på dit udvalgte nøgleord.

Det forudsætter dog, at du har gjort dit forarbejde og ved, hvilke primære og sekundære nøgleord, du vil bygge din SEO-tekst op omkring. 

Hvis du ikke har fundet dine søgeord (eller nøgleord – jeg bruger begge i denne tekst, og de betyder det samme), skal du starte med en søgeordsanalyse

Nok snak: Hermed de 8 ultimative tips til at skrive gode SEO-tekster. 

Tip 1: Superoptimer din overskrift og dine underoverskrifter

Din overskrift og dine underoverskrifter er læserens primære pejlemærker. Det er dem, vedkommende scanner som det absolut første, når de lander på din side.

Derfor skal de være informative og indeholde dine nøgleord – både primære og sekundære. Det har nemlig en sjov A-B dobbelteffekt:

A: Google vurderer din side som mere relevant, fordi du formår at integrere de vigtigste nøgleord i de vigtigste tekstelementer: Dine overskrifter.

Og dermed rangerer du højere.

B: Dine brugere har nemmere ved at afkode din side, da de netop er landet på din side via en søgning på dit nøgleord. Når de kan se nøgleordene repræsenteret i overskrifter, kan de nemt og hurtigt se, at de er landet det rigtige sted.

Og derfor bliver de på din side – og sender masser af gode signaler til Google.

Tip 2: Brug primære og sekundære nøgleord i din i sidetitel og metabeskrivelse

– Og gør din side klikbar!

Det er selvfølgelig ikke nok bare at ranke på et godt nøgleord. Grunden til at vi vil ranke højt, er selvfølgelig at vi vil tiltrække relevant trafik til hjemmesiden.

Og det kræver, at brugerne klikker på lige netop dit søgeresultat.

Du øger chancen for et klik ved at bruge nøgleordene i din sidetitel og metabeskrivelse – og igen har det en sjov A-B dobbelteffekt:

A: Google ser dit indhold som mere relevant for brugeren, fordi det indeholder nøgleordene centrale steder.

Dermed belønner de dig og rangerer dig højere i søgeresultaterne.

B: Brugerne vil få mere lyst til at klikke på dit resultat, da resultatet besvarer søgeintentionen præcist – og hvis de samtidig har en god oplevelse på din side, vil det sende et signal til Google om, at din side er den mest relevante for netop dette søgeord.

Og Google vil derefter belønne dig med en endnu højere rangering.

Tip 3: Skriv lækkert og flydende med masser af autoritet og ekspertise

En velskrevet SEO-tekst er nem at læse – og dermed har brugeren nemmere ved at opsuge værdien.

At udgive en god SEO-tekst er naturligvis ikke lige så kritisk, som hvis du skulle udgive en bog – men teksten skal simpelthen have kvalitet. Ellers er den ikke klar til internettet!

Hvis brugeren finder værdi på din side, har vedkommende en god oplevelse – og da brugeren er kommet ind på din side via Google, vil denne gode oplevelse smitte af på Google, som brugeren derfor vil vende tilbage til en anden gang.

Det har Google selvfølgelig for længst regnet ud – og derfor prioriterer Google de velskrevne indlæg, der er skrevet af autoriteter og eksperter på området, som virkelig har styr på deres stof.

Invester i kvaliteten af dit indhold – og sørg for, at din side generelt oser af ekspertise og autoritet.

SEO-logo for at symbolisere at SEO-tekster er fundamentet for god SEO
SEO-tekster er selve indholdsfundamentet for din samlede SEO-indsats

Tip 4: Lav altid markedets bedste stykke indhold

Hvorfor skulle Google give dig en høj rangering i søgeresultaterne, hvis du alligevel bare er en dårligere version af de nuværende topplaceringer?

Præcis. 

Derfor skal det altid være alt eller intet, hvis du virkelig vil gå efter de gode placeringer

Gå benhårdt efter at producere et stykke unikt, gennemarbejdet indhold, der slår resten af markedet med flere længder.

Se efter sammenhænge i de øverste resultater. Og se derefter, hvad de hver især mangler. Hvad de kunne gøre bedre. Hvor du kan supplere – som den ekspert, du er!

Udfyld hullerne og vær det kvalitetsfyldte alternativ, der hjælper brugeren bedst på vej.

Tip 5: Brug korte afsnit og en læsbar skrifttype

Du kunne være verdens største geni. Den næste Mozart eller Einstein.

Og intet ville betyde noget, hvis dit indhold præsenteres med skrifttype 8 i én lang mur af tekst – uden livgivende afsnit. 

Nej, gør det i stedet nemt for brugeren at læse, hvad du skriver. Brug korte afsnit. Brug en læsbar, letgenkendelig skrifttype. Sørg for, at der en høj kontrast mellem baggrund og tekst på din hjemmeside.

(Hvis du er i tvivl, så tag du blot sort skrift på hvid baggrund).

Hvis det er svært at læse, hvad du skriver, kan det hele faktisk være lige meget…

Tip 6: Ram søgeintentionen 100%

Igen kunne du i princippet have skrevet det mest revolutionerende stykke indhold i verdenshistorien. Og det ville ikke betyde noget, hvis du har skrevet det til den helt forkerte søgeintention.

Sørg nu for at vide, hvad brugeren gerne vil vide – og giv dem præcis det.

Og ikke alt muligt andet.

Tip 7: Svar på alle dine brugeres spørgsmål

Research er alfa og omega for den gode SEO-tekst. Sørg for at finde ud af, hvad brugerne spørger om – og besvar spørgsmålene klart og tydeligt i løbet af teksten.

Det kan eventuelt være med  underoverskrifter formuleret som spørgsmål, og det første afsnit derefter som et kortfattet svar på spørgsmålet.

Du kan bl.a. lave din SEO-research ved at Google søgeordet og se relaterede søgninger (se screenshots for eksempler) samt bruge SEO-værktøjer som Ahrefs og særligt den gratis side Answerthepublic.com, der lister alle spørgsmål til dit emne.

Her fremviser Google foreslåede sekundære søgeord til det primære søgeord "research"
Det gør de også i bunden af søgeresultater - det kan du udnytte og inkludere i din egen SEO-tekst

Tip 8: Byg en god SEO-struktur – det vigtigste først!

En god SEO-tekst er skrevet for brugerens skyld – ligesom en SEO-venlig hjemmeside er bygget for brugerens skyld.

Hvad leder brugeren efter, når de besøger din tekst? Hvad har de brug for at vide som det absolut første?

Brugerne vil have det vigtigste serveret på et sølvfad – og det kan kun gå for langsomt. Og den hurtigste måde de kan få det på, er hvis du placerer det øverst i dit indlæg.

Det har Googles komplicerede algoritmer for længst regnet ud. Og derfor er de i stand til at forstå en søgeintention – hvad brugeren leder efter – og prioritere de indlæg, der giver brugeren svaret hurtigst.

Det vigtigste først. Altid.

Billige SEO-tekster – har de nogen værdi?

Mine SEO-tekster er ikke billige, og derfor burde jeg selvfølgelig bare svare et rungende NEJ med det samme.

Og alligevel vil jeg gå så langt som til at sige, at svaret på spørgsmålet er både: Ja og nej.

Tænk på det på denne måde: Alt, der er svært at skalere, har som udgangspunkt en stor værdi – fordi det er sværere for konkurrenten at matche.

Og omvendt – alt, der nemt kan skaleres, vil automatisk have en lavere værdi, da konkurrenter relativt nemt kan matche indsatsen.

Billige SEO-tekster er nemme at skalere, fordi omkostningen er lavere. Men kvaliteten bliver også derefter – og konkurrencen online er så vanvittigt høj, at jeg personligt ikke tror på, at man kan rangere på noget af værdi med andenrangs SEO-tekster.

På den anden side er noget indhold dog altid bedre end intet indhold. Uanset kvaliteten.

Hvis jeg selv stod med ansvaret for indkøb af SEO tekster, ville jeg dog holde mig langt væk fra de billige leverandører.

SEO-tekster pris – hvor ligger det typiske prisleje?

Jeg har set priser på SEO-tekster på alt fra 0,25-2,50 kroner pr. ord – og alt fra 100 kroner i timen til 1500 kroner i timen.

Prisen på SEO-tekster varierer altså helt vildt – og det er både fordi nogle udbydere er dyrere end andre, og fordi prismodellerne er vidt forskellige.

Nogle SEO-tekstforfattere tager betaling pr. ord – f.eks. 1 krone pr. ord. 

Andre, heriblandt mig selv, tager betaling pr. time. 

Jeg tror personligt på, at man får den højeste kvalitet, når man betaler pr. time, og derfor har jeg valgt denne model.

Hvis man betaler pr. ord, har den ansvarlige tekstforfatter et økonomisk incitament til at blive så hurtigt færdig som muligt. 

Vedkommendes eneste mål er at få det krævede antal ord på papir – og altså ikke at sørge for, at kvaliteten er tilstrækkelig.

Hvis man er timelønnet, har man i stedet frit valg til at disponere over sin tid. Måske er det faktisk researchen og selve struktureringen, der tager længst tid. 

Men her kræver det også en indsigt fra kunden i, hvor lang tid en opgave normalt tager, da det ellers kan give uenigheder om prissætning.

Jeg plejer også at give forskellige priser afhængigt af opgavestørrelse- og type. Hvis kunden booker mange opgaver på én gang, giver jeg mængderabat. Og hvis det er et særligt spændende emne, og/eller jeg kan se potentiale i et længere samarbejde med kunden, giver jeg også gerne en lavere timepris.

Optimer din research og effektiviser din skriveproces. Det er ikke selve skrivearbejdet, der tager længst tid.

Hvordan arbejder en SEO-tekstforfatter?

En professionel SEO-tekstforfatter arbejder med at skrive tekster, som både hjemmesidens målgruppe og Google elsker.

Og ja, det kan sagtens være én og samme tekst.

En typisk proces vil se således ud:

  • SEO-tekstforfatteren modtager en forespørgsel på en eller flere SEO-tekster.
  • Ordren konkretiseres, tekstforfatteren kommer med et bud på en tidshorisont og pris på opgaven, som kunden godkender.
  • Research på opgaven påbegyndes. Tekstforfatteren analyserer top-10 i Google og noterer søgeintention samt mønstre i indholdet på de bedste placeringer.
  • Tekstforfatteren laver strukturen på indlægget inklusive underoverskrifter og indhold i noteform.
  • Tekstforfatteren skriver første udkast, gennemskriver det igen og korrekturlæser, indtil det er perfekt.

SEO-venlige tekster bør altid være det samme som brugervenlige tekster

Faktisk går masser af de samme kendetegn igen ved de to.

Jeg oplever, at det er en udbredt misforståelse, at man går på kompromis med kvalitet og brugervenlighed, hvis målet er maksimal SEO-værdi.

En SEO-tekst er netop bygget op omkring kvalitet og værdi – fordi Google belønner begge. Den gode SEO-tekst tager nemlig udgangspunkt i alt det, brugeren gerne vil vide noget om – og derfor søger efter – som i sidste ende kan aflæses i søgevolumen på søgeordet.

Og derudover er gode SEO-tekster bygget op med informative underoverskrifter, korte afsnit, letlæselige skrifttyper, tydelige kontraster mellem tekst, baggrund og billeder.

Alt sammen noget, der øger både kvalitet og brugervenlighed.

Forskellen på dårlige og gode SEO-tekster

En god SEO-tekst er skrevet til brugeren og Google. En dårlig SEO-tekst er kun skrevet til Google.

I gamle dage var det sådan, at den bedste SEO-tekst var den med nøgleordet skrevet flest gange og den med flest ankertekster (linktekster) med nøgleordet pegende på sig. 

Derfor var der mange shady practices overalt på nettet – f.eks. at man skrev nøgleordet tusind gange med hvid skrift på en hvid baggrund.

Ligesom man byggede tusind links fra spamhjemmesider med nøgleordet indskrevet ordret hver gang.

Denne tilgang virker heldigvis ikke længere – og har ikke gjort det længe. Men det betyder ikke, at der ikke stadig foregår ting på internettet, som ikke bidrager til at højne kvaliteten – men udelukker eksisterer med det mål at rangere højt i Google.

Nogle tekster er så dårligt skrevet, med så kunstig brug af nøgleordet, at det stinker alt for langt væk af kunstig SEO. Ligesom der stadig bygges utallige links fra formålsløse hjemmesider (spam blogs) uden andet formål end at give linkværdi.

Som jeg ser det, er der en helt fundamental og gennemgående forskel på gode og dårlige SEO-tekster.

Den dårlige SEO-tekst er skrevet kun med henblik på at manipulere søgeresultaterne.

Den gode SEO-tekst er skrevet med henblik på at skabe maksimal værdi for brugeren.

Og heldigvis støder du meget sjældent på dårlige SEO-tekster, når du browser det store internet.  

For den gode SEO-tekst vinder hver eneste gang.

Gode eksempler på SEO-tekster (mit eget arbejde for kunder)

Jeg vil her fremhæve nogle eksempler på SEO-tekster, jeg selv har produceret, som i dag performer fremragende på mange højvolumen søgeord:

Eksempel 1: ”Små træer til haven” til Tyrsbjerglund Anlægsgartner

Det her er det vigtigste indlæg til Tyrsbjerglund Anlægsgartners blog. Fundamentet og samlingspunktet for alle de andre indlæg. Og det har performet præcis, som vi har håbet på – med masser af trafik på forretningskritiske nøgleord med masser af søgevolumen.

Dette screenshot fra Search Console siger alt.

Eksempel på tekst fra kunde - på 3 måneder har det fået næsten 3.500 kliks og næsten 76.000 eksponeringer i Google

Eksempel 2: ”Varetægtsfængsling” Til Forsvarsadvokaterne Dickmeiss

Med indlægget om varetægtsfængsling tog vi ambitionen for indlæggene til et nyt niveau.

Det resulterede i et utroligt gennemarbejdet indlæg, der er bygget op om selvfølgelig det primære søgeord, men også en række sekundære søgeord som f.eks. ”tæller varetægtsfængsling dobbelt” (som vi har featured snippet på)

Samt ”erstatning for varetægtsfængsling”, som vi ligger 1 på og for nylig har været meget aktuel og gav masser af trafik, da en sag om erstatning kørte i medierne.

Ovenstående SEO-tekst blev sågar featured i nordjyske.dk, der refererede direkte til vores beskrivelse af ”Varetægtsfængsling i surrogat”.

Nordjyske.dk syntes så godt om vores SEO-tekst, at de brugte os som kilde til en faktaboks og linkede til vores hjemmeside

Eksempel 3: ”Ekstern kommunikation” til min egen blog.

 Jeg tillader mig også at fremhæve et af mine egne blogindlæg, der ligger nummer 1 på frasen ”ekstern kommunikation”. Indlægget er bygget op omkring brugerens hyppigste spørgsmål, med en meget brugervenlig tilgang til besvarelsen.

Mit indlæg om ekstern kommunikation har fået næsten 800 kliks og næsten 12000 eksponeringer i Google på 3 måneder

SEO kategori- og produkttekster – hvordan gør man?

Kategoritekster og produkttekster kan være en svær størrelse rent SEO-mæssigt, men er bestemt til at have med at gøre.  

Sørg først og fremmest for at finde ud af, hvad brugeren forventer at finde på din side.

Meget eller lidt tekst? Mange eller få detaljer? Mange eller få billeder?

Og hvordan finder du så ud af det?

Det gør du ved at Google dit søgeord.

Tjek de første 5 resultater ud. Og se, hvad der går igen. Læg naturligvis mest vægt på indholdet i de øverste.

Lad være med at skrotte teksten helt, bare fordi de andre sider har tæt på ingen tekst. Placer i stedet din SEO-tekst under billeder og den vigtigste beskrivelse samt selling points.

FAQ: Vigtige spørgsmål og svar om SEO-tekster

Hvad er SEO-artikler – er det det samme som SEO-tekster?

En SEO-artikel er en artikel skrevet med det primære formål at rangere på et søgeord – eller at linke til en underside, der selv prøver at rangere på et søgeord. 

SEO-artikler og SEO-artikler bruges ofte synonymt, og det er dermed i 99% af tilfældene det samme, der snakkes om. 

Forskellen består i, at SEO-tekster er det overordnede begreb og kan inkludere både produkttekster, blogindlæg, kategoritekster og alle andre typer tekster – mens SEO-artikler typisk kun dækker over blogindlæg og nyhedsartikler. 

Er SEO-tekster spam?

SEO-tekster er efterhånden blevet et ret udvandet begreb.

Jeg har mødt kunder og kollegaer med den opfattelse, at SEO-tekster nærmest er rent spam, der kun skrives med henblik på at rangere – uden at skabe værdi for de brugere, der skal læse dem.

Det er, efter min mening, helt forkert. Både fordi Google efterhånden er så dygtige til at spotte værdiløst spam, at det er stort set umuligt at rangere på indhold af lav kvalitet.

Men også fordi min opfattelse af gode SEO-tekster er en helt anden. Jeg mener ikke, faktisk slet ikke, at der som sådan findes gode “SEO-tekster” – jeg mener, at der findes velskrevne tekster, der er skrevet direkte til målgruppen.

En god SEO-tekst er målrettet et specifikt behov og en unik søgeintention hos din bruger.

Den gode SEO-tekst skaber værdi for dine brugere ved at løse et konkret problem og svare kort og præcist på et spørgsmål.

En anden fordel ved gode SEO-tekster er, at du kan få featured snippets. Altså det svar/informationsboks, Google bringer i søgeresultaterne.

Hvordan skriver man SEO-tekster til en hjemmeside?

Skriv dine SEO-tekster til din hjemmeside, så de skaber værdi for dine brugere – og dermed for dig.

Ingen tricks, ingen spam, ingen bullshit.

SEO-tekster bruges primært til blogindlæg, der er designet til at tiltrække relevant trafik. Disse blogsider skal ideelt set være optimeret mod et behov per side.

SEO-tekster kan også bruges til produktsider, hvis man vil have et stykke tekst under den primære salgstekst, der er designet til at give den potentielle kunde ekstra information til at basere købsbeslutningen på.

Hvor lang skal en SEO-tekst være?

En SEO-tekst skal være præcis så lang, at den svarer på din brugers spørgsmål og opfylder din brugers søgeintention. Hverken mere eller mindre.

Derfor kan man ikke sige, at den f.eks. skal være 500 eller 1000 ord lang.

Det er dog klart, at det er de færreste spørgsmål, der kan besvares med 100 ord. Derfor vil de fleste SEO-tekster have en vis længde, og du finder relativt få SEO-tekster, der er under 500 ord.

Det giver dog ikke mening at have en standardlængde, da nogle spørgsmål kan besvares på få hundrede ord, mens andre kræver længere indlæg på flere tusinde ord.

Er der forskel på SEO-tekster og andre tekster til hjemmesiden?

Du skal skrive dine SEO-tekster præcis, som du skriver alle dine andre tekster.

Der skal være en god, informativ overskrift, en fængende indledning og et godt flow igennem brødteksten.

Den eneste forskel på en SEO-tekst og en hvilken som helst anden tekst er, at der er strategisk optimeret mod et eller flere nøgleord i en SEO-tekst. Det er der ikke nødvendigvis i dine andre tekster.

Hvor mange gange skal jeg bruge mit nøgleord i min SEO-tekst?

Du skal bruge nøgleordet præcis så mange gange, som det giver mening for din søgeordsoptimering.

Når jeg skriver SEO-tekster, skriver jeg bare, som det falder mig ind.

Hvis jeg til sidst har brugt nøgleordet 100 gange, er det fint. Har jeg brugt det 3 gange, er det også fint.

Nogle gange giver det ikke mening at bruge nøgleordet særligt meget.

I disse tilfælde er det særligt vigtigt, at du får det med i din overskrift og SEO-titel.

Tænk altid brugerne først – hvad har brugeren behov for at vide, og hvordan forklarer jeg det bedst muligt?

Hvis du skal tænke over brugen af specifikke ord, så bør du hellere tænke på at inkludere andre relevante termer.

Hvis du f.eks. skriver en begynderguide til SEO, vil det være relevant at inddrage ord som “nøgleordsanalyse“, “content marketing” og “linkbuilding“.

Det er ord, som Google forventer at se i en tekst om begynder-SEO og vil derfor være ord, algoritmen reagerer positivt på.

Brug for hjælp til SEO-tekster?

"Jacob er en meget professionel tekstforfatter med stor indsigt i blandt andet SEO, der ikke er bange for at skulle sætte sig ind i tekniske detaljer omkring emner"
Niels Kristian Legind
Ejer, Tyrsbjerglund Anlægsgartner
5/5

Så bringer jeg dig gerne i mål. Klik på knappen herunder og få et uforpligtende tilbud inden for 24 timer.