Hvad er en metabeskrivelse? Lynguide – inklusive eksempel til WordPress!
Metabeskrivelse og sidetitel er to af de vigtigste tekstelementer, når vi snakker on-page SEO. Derfor gør du klogt i at optimere begge.
I denne lynguide får du derfor konkrete eksempler og generelle guidelines til at skrive en metabeskrivelse, der både er Google-venlig og giver dig ekstra kliks til hjemmesiden.
Indholdsfortegnelse
Hvad er en metabeskrivelse?
En metabeskrivelse er en opsummerende tekst af det indhold, der er på din side. Metabeskrivelsen vises i Googles søgeresultater under din URL og din sidetitel. Se et eksempel herunder fra mit indlæg om en SEO-venlig hjemmeside:
Screenshot af metabeskrivelse taget direkte fra Google - teksten starter med "lær at bygge..."
Eftersom teksten vises i Google, er det brugerens første kontaktpunkt med din side. Og vi ved alle, hvor vigtigt et godt førstehåndsindtryk er…
Metabeskrivelse eksempel: Sådan skal det gøres
Du fik et eksempel fra min egen blog ovenfor, men jeg tænker, at du sagtens kan klare endnu et – fra en anden (og større) aktør.
Google har nemlig lavet deres egen guide metabeskrivelser, og herunder får du serveret deres metabeskrivelse til deres indlæg om metabeskrivelser. Meget meta, ikke?
Selv Google kan ikke vide sig sikre på at få vist hele metabeskrivelsen
Som vi kan se, bliver Google faktisk cuttet af, før de får færdiggjort deres pointe i metabeskrivelsen. Og det skyldes simpelthen deres egen grænse for, hvor mange tegn du må fylde på din metabeskrivelse.
Metabeskrivelse længde – hvor mange tegn må du bruge?
Konsensus er, at der kan være 155-160 tegn i en metabeskrivelse, før Google begynder at cutte den af. Men det er jo ikke alle tegn, der er lige store, og derfor kan det måske være mere relevant at måle det i Pixels. Her er konsensus, at den må fylde op til 970 pixels.
Generelt kan du fylde lidt mere på mobil, end du kan på desktop.
Du kan eventuelt tjekke din metabeskrivelse og få gode tips til optimering på CTR-tool fra storybase.
Skriv en metabeskrivelse i WordPress
Hvis din hjemmeside er lavet med WordPress, kan du hurtigt og enkelt tilføje en metabeskrivelse. Du downloader blot pluginnet Yoast, hvorefter du får følgende boks på hver af dine sider, som du derefter selv kan udfylde:
Screenshot af Yoast SEO, hvor man kan indtaste metabeskrivelse direkte
Hvor vigtig er en god metabeskrivelse for SEO?
En metabeskrivelse er vigtig for SEO, men din sidetitel er vigtigere. Metabeskrivelsen er prikken over i’et, da Google ofte selv er gode til at fylde ud med en metabeskrivelse, hvis du ikke selv har lavet en. Mere om det i næste sektion.
Du må dog ikke undervurdere, hvor stor indflydelse en god metabeskrivelse kan have på særligt din klikrate. Derfor er det altid en god idé at investere tid og energi i at skrive gode metabeskrivelser til de sider, du prioriterer rent SEO-mæssigt.
Hvorfor viser Google ikke min metabeskrivelse? 2022-svar fra Google
Selvom du har brugt tid og energi på at skrive en verdensklasse metabeskrivelse, er det ikke garanteret, at den overhovedet bliver vist i Google.
Google kan nemlig finde på at lave og bruge en helt anden metabeskrivelse, hvis de vurderer, at deres version vil generere flere kliks end din egen. De danner deres egen ved at trække relevant tekst fra din side.
Så det er jo både godt og skidt – godt, hvis det betyder, at du får mere trafik til din hjemmeside. Men skidt, hvis det har den modsatte effekt – og du faktisk har inkluderet nogle vigtige budskaber i din egen metabeskrivelse.
Det kan dog ”blot” skyldes, at Google ikke har crawlet din side for nyligt og derfor ikke har fået din nye metabeskrivelse med. Men hvis din side er crawlet for nylig (det kan du tjekke i Search Console), så skyldes det sandsynligvis, at Google tror, at de ved bedre end dig.
Google kan godt være kræsne med at vise metabeskrivelser. Prøv eventuelt at lave en helt ny tekst
3 gode tips til at skrive en metabeskrivelse, der både øger dine rankings og din CTR
Den skal inkludere relevant information for brugeren
Den skal være unik
Der skal være kvalitet bag den
Hvis du både vil please Google og øge dine chancer for at ranke – samt selvfølgelig få flere kliks – er best practice efter min erfaring følgende:
Inkluder dit primære nøgleord og gerne et sekundært nøgleord i din metabeskrivelse – vis brugeren, at din side har den info, vedkommende leder efter
Inkluder en Call To Action – giv brugeren en grund til at klikke
Giv brugeren værdi allerede i din metabeskrivelse – endnu en grund til at klikke
Lad os sige, at du sælger hundemad til puddelhunde. Så kunne din metabeskrivelse se således ud:
Køb det bedste hundemad til puddelhunde hos DanskHundemad. Få 5kg for 4kgs pris. Tilbud resten af ugen.
Her giver vi brugeren en klar Call To Action (køb), mens vi giver et særligt værditilbud (5kg for 4kgs pris), og vi bruger selvfølgelig det primære nøgleord (hundemad til puddelhunde). Hvad mere har man brug for, hvis man skal bruge mad til sin vovse?
Administrer samtykke til cookies
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.