Webdesign - udvikling af simple, brugervenlige hjemmesider

Via samarbejde med erfarne webdesignere agerer jeg projektleder og SEO-konsulent på din nye hjemmeside.

"Jacob har udviklet vores hjemmeside og sørget for SEO og administration af hjemmeside. Fra start til slut har der været professionel håndtering, hurtig eksekvering og de resultater, vi blev lovet. Stor anbefaling herfra."
Henrik Karlskov
Partner, Vang og Karlskov
5/5

Eksempler på webdesigns

Kom helt i mål med din nye hjemmeside

Jeg sørger for, at din nye hjemmeside bliver optimeret til den gode brugeroplevelse med et lækkert og tiltalende design.

Har du brug for en ny hjemmeside – og vil du være sikker på, at du får maksimal værdi for pengene?

Jeg agerer projektleder på din nye hjemmeside, så du får:

  • lækkert webdesign, som mine faste samarbejdspartnere sørger for at udvikle
  • kundeorienterede tekster baseret på dine behov og ønsker 
  • en behagelig og engagerende brugeroplevelse, der passer til din målgruppe


Fra start til slut sørger jeg for, at processen forløber glat, og at du kun har ét kontaktpunkt, der får det hele til at ske – mig.

Prisen på grisen?

Min timepris er 750 kroner ex moms. Jeg forhandler gerne mængderabat ved større projekter.

FAQ: Webdesign og hjemmesideudvikling

Hvilket styresystem laver jeg hjemmesider i?

Jeg laver kun hjemmesider i WordPress, og jeg bruger altid den anerkendte pagebuilder Elementor – medmindre du har specifikke ønsker hertil.

Elementor er fleksibelt og nemt at bygge flotte, sikre og brugervenlige hjemmesider i.

Hvad koster en hjemmeside?

Vi aftaler en projektpris afhængig af dine krav til hjemmesiden. Har du selv billeder, tekst og eventuelle videoer, bliver det selvfølgelig billigere.

Jeg vurderer projektprisen på baggrund af det forventede tidsforbrug og ganger det med en aftalt timepris.

En hjemmeside med 5 undersider er naturligvis en del billigere end en med 100. Det bliver også dyrere, hvis du har mange rettelser undervejs, og hvis du ofte ændrer på kravene til hjemmesiden.

Kan alt lade sig gøre i designet af din nye hjemmeside?

Det meste kan lade sig gøre, men hverken min webdesigner eller jeg kan programmere og kode på et højere niveau end til husbehov – og derfor er vi i den henseende begrænset i, hvad vi kan udføre for dig.

Når det så er sagt, så har vi efterhånden så stort kendskab til WordPress og Elementor, at vi kan løse rigtigt mange problemstillinger.

Det vil overraske mig, hvis vi ikke kan komme i mål med samtlige af dine behov til en fuldt funktionsdygtig hjemmeside.

Hvorfor ikke bare lave webdesignet selv?

Det er efterhånden utroligt nemt at få en funktionel hjemmeside i luften.

Pagebuildere som Wix, SquareSpace og WordPress gør det nemt at smide et tema på, ændre i ordene og sende hjemmesiden live.

Men problemet er, at når du først kommer i gang, har du hurtigt 100 rettelser. Og så vil du ændre noget, som du ikke liiiige kan finde ud af at ændre.

Og så ser du den ene YouTube video efter den anden, læser 20 blogindlæg, og før du har set dig om, har du brugt 50 timer på din hjemmeside.

Og du er hverken færdig – eller tilfreds.

Hvordan ved jeg så det?

Jo, sådan foregik det for mig selv – og utallige af mine selvstændige kollegaer.

Man bliver fristet af, hvor nemt det er at lave en hjemmeside.

Men når man først er i gang, vil også gerne have, at den er både flot, unik og brugervenlig.

Og det tager tid. Lang tid.

Hvis du f.eks. er nystartet selvstændig, er de 50-100 timer, du ender med at bruge på din hjemmeside, bedre brugt på at udvikle din forretning og sælge din kerneydelse eller produkt.