Hvad er teknisk SEO, og hvordan optimerer du din hjemmesides?
Teknisk SEO er den del af SEO, der ikke handler om selve indholdet på siden.
Det er maskinen bag hjemmesiden og den viden, Google har om din hjemmeside, som ikke umiddelbart er synligt for din brugers blotte øje.
Indholdsfortegnelse
Teknisk SEO behøver ikke være specielt teknisk kompliceret, hvis man får det brudt ned i enkelte opgaver.
Vi skal igennem følgende:
Teknisk fundament: Sitemap, crawling og indeksering
Core Web Vitals: Hastighed, interaktivitet, stabilt visuelt indhold
Nemme (men vigtige) quick-fixes: Døde links, http/https, overdrevet duplicate content
Din hjemmesides informationsarkitektur: Intern linkbuilding og indholdsstruktur
Kommunikation direkte til Google: Struktureret data, sidetitler og metabeskrivelser
Og jeg garanterer dig for, at du har en mere end konkurrencedygtig hjemmeside, hvis du når i mål med dem alle.God læselyst.
Det tekniske fundament
Før en hjemmeside kan performe i Google, skal Google kunne forstå, finde og kategorisere den.
Der er nogle vigtige ting, der skal være på plads, før det kan ske, som jeg vil gennemgå herunder.
Sitemap – kortet over din hjemmeside
Et sitemap er en oversigt over de undersider, din hjemmeside består af. Et sitemap er vigtigt for SEO, fordi det hjælper Google med at forstå opbygningen af din side – og dermed gør det nemmere for Google at kategorisere din hjemmeside rigtigt.
Et sitemap laves enten i TXT eller XML-format. Jeg anbefaler at lave det i XML-format. Du kan indsende dit sitemap til Google direkte via Google Search Console.
Hvis du laver din hjemmeside i WordPress og bruger pluginnet Yoast, vil Yoast automatisk generere et sitemap til dig. Det kan du finde ved at skrive følgende i adressebaren: www.dinhjemmeside.dk/sitemap_index.xml
Eller findes der en række gratis løsninger til at lave et sitemap i XML-format – bl.a. denne side.
Brug et "kort" (sitemap) til at hjælpe Google!
Crawling af din hjemmeside
Målet med SEO er naturligvis at ligge højt i Google på dine søgeord. Før du overhovedet kan drømme om det, skal Google kunne finde og crawle din hjemmeside.
Google crawler din hjemmeside, når Googlebot (crawleren) har fulgt et link på en anden side, der fører til din side. Derfor er det vigtigt, at du arbejder med linkbuilding.
Du kan hjælpe crawlprocessen på vej ved at indsende dit sitemap til Google Search Console.
Indeksering
Selvom Google crawler din hjemmeside, er det ikke sikkert, at de indekserer den. Og det er indekseringen, vi er interesserede i, for at opnå de ønskede placeringer i Google.
Indeksering sker ved, at Googles crawler forstår og kategoriserer indholdet på din hjemmeside. Når den proces er sket, føjer Google din hjemmeside til sit store indeks af andre hjemmesider.
Når du og jeg Googler noget, udvælger Google de sider fra det enorme indeks, der bedst matcher intentionen bag det, vi har googlet. Det er de sider, du ser som de øverste i søgeresultaterne.
Googles indeks af hjemmesider er liiiidt større end dette...
Core Web Vitals
Core Web Vitals er Googles egen betegnelse for de vigtigste tekniske faktorer for den gode brugeroplevelse på en hjemmeside.
Jeg vil gennemgå de vigtigste elementer af begrebet herunder.
Hastighed
At hjemmesiden loades og indlæses hurtigt, er fundamentalt for dens rangering i Google. Langsomme hjemmesider er generelt lig med dårlige brugeroplevelser – og Google hader dårlige brugeroplevelser.
Generelt kan man sige, at en hurtig side er en side, hvor størstedelen af indholdet er synligt for brugeren på få sekunder.
Hastighedsoptimering er en videnskab for sig, men følgende generelle tips kan du med fordel følge:
Komprimer store filer på din side – særligt billeder er vigtige. Hvis du bruger WordPress, findes der en række plugins, der kan gøre det for dig gratis – f.eks. Smush.
Brug Lazy Load – der er ingen grund til, at alle elementer på din side loades med det samme. Sørg for, at brugeren kan tilgå de øverste elementer med det samme, hvorefter de nederste loades imens.
Minimer Javascript og kode generelt på din side – desto mindre, der skal indlæses, desto hurtigere går det. Og særligt Javascript er langsomt at indlæse.
Udover at siden hurtigt skal indlæses, skal brugeren også hurtigt kunne bruge de funktioner, den har.
Hvis det f.eks. er en landingsside til et produkt, skal brugeren hurtigt kunne interagere med produktbilleder og købsknap. Hvis det er en loginside til et forum, skal brugeren hurtigt kunne indtaste sin mailadresse.
Igen handler det her om at minimere brugen af tunge visuelle elementer og andet, det tager lang tid at få op at køre. Sørg for, at brugeren kan anvende de vigtige elementer før de mindre vigtige.
F.eks. skal brugeren på en produktside hurtigere kunne kigge på produktbillederne end skrive sig op til et nyhedsbrev.
Visuel stabilitet
Vi kender alle sammen det med at lande på en side, hvor vi klikker på et link eller et billede, som fører os et helt forkert sted hen.
Det kunne være en popup-reklame, der pludselig forstyrrer skærmen og ender med at suge vores klik til sig, selvom vi oprindeligt klikkede på noget helt andet.
En lav visuel stabilitet (hvor skærmen hopper rundt, og tekst, billeder og video skifter plads mange gange, før siden er stabil) er en rigtigt dårlig brugeroplevelse – og dermed et dårligt signal til Google.
Den nemme løsning er at undgå følgende på din hjemmeside:
Popups
Reklamer
Generelt langsomt loadende elementer, som f.eks. en dårlig cookie-popup
Og derudover selvfølgelig sørge for, at siden loader hurtigt og nemt.
Stabilitet i de visuelle elementer er alfa og omega for den gode brugeroplevelse
Nemme tekniske quick-fixes
Nogle ting er helt fundamentale for din hjemmesides tekniske evner – og heldigvis også nemme at fikse. Disse vil jeg gennemgår herunder.
Skift fra http til https
Dette punkt kan gøres meget kort. Ingen hjemmesider med respekt for sig selv bruger http, der er den ikke-krypterede måde at browse hjemmesider på.
Hvis du stadig gør, skal du med det samme skifte til https – der netop er krypteret. Og det kan kun gå for langsomt.
Heldigvis er det supernemt. Hvis du har webhotel hos f.eks. Simply eller One.com, er det med garanti inkluderet i dit abonnement. Ellers skal du spørge din webansvarlige, der bør kunne fikse det for dig.
Når du har skiftet fra http til https, skal du huske at redirecte alle dine sider til den nu sikre browsing. Det kan du f.eks. gøre med det plugin til WordPress, der hedder Really Simple SSL. Hvis du ikke har WordPress, skal du tage fat i din webansvarlige og få vedkommende til at hjælpe dig.
Døde links
Googles crawlere kan ikke følge et dødt link og vil derfor muligvis stoppe crawlingen af din side, medmindre de kan følge et andet link på den pågældende side.
Hvis du har rigtigt mange døde links, risikerer du dermed at bruge store dele af dit crawlbudget på ligegyldige sider.
Den nemme løsning? Få redirected de døde sider. Husk altid at teste dit redirect, så det rent faktisk gør, hvad du siger. Bruger du WordPress, kan jeg kraftigt anbefale det plugin, der hedder Redirection.
Har du links, der er sendt på kirkegården? Få dem redirected ASAP.
Overdrevet duplikeret indholt
Hvis du har flere sider, hvor der står det samme – eller tæt på det samme – kan det være svært for Google at vurdere hvilken af siderne, der skal rangere i søgeresultaterne.
Du kan med andre ord risikere at ”kannibalisere” dig selv. Altså at dine sider konkurrerer internt, hvortil ingen af dem får den succes, de fortjener.
Det betyder ikke, at du slet ikke må have det samme tekst stående. Hvis du f.eks. bruger en bestemt tekst til at indsamle nyhedstilmeldinger, kan den sagtens stå ens på alle dine sider.
Det er kun et problem, hvis sidernes primære indhold bliver for ens – og det dermed bliver svært for Google at vurdere hvilken side, der er den bedste af de to.
Hjemmesidens informations-arkitektur
Måden hjemmesiden er bygget op og struktureret på er fundamental for at hjælpe Google med at forstå, hvad den egentlig handler om – og hvilke sider er de vigtigste.
Herunder gennemgår jeg en SEO-venlig informationsarkitektur.
Intern linkbuilding og indholdsstruktur
Intern linkbuilding dækker over alle de links, der er på din hjemmeside – altså både menupunkter, knapper og links i selve teksten.
Det er ekstremt vigtigt at have styr på den interne linkstruktur – både fordi det hjælper brugeren med at finde rundt på din hjemmeside, men også fordi Google bruger antallet af links, placeringen af dem og linkteksten til at vurdere både den interne styrke blandt dine sider, samt hvilke søgeord det er relevant at rangere dem på.
Hvis du linker fra en af dine stærke sider (måske har den i forvejen mange interne og/eller eksterne links til at pege på sig) til en af dine svage sider, kan du tilmed ”bygge den svage side op” i Googles øjne.
Intern linkbuilding er et helt blogindlægs information værd, men følgende 4 ting skal du være opmærksom på:
Hav en logisk struktur på din hjemmeside, så de vigtigste sider er nemme at finde. Lad f.eks. være med at have irrelevante menupunkter
Brug klart beskrivende tekst i dine linktekster (ankertekster), så både brugere og søgemaskiner forstår, hvor linket fører hen. Brug f.eks. det søgeord, den linkede side skal rangere på.
De vigtigste sider skal som tommelfingerregel have flest interne links.
Overvej at bruge teknikker som “breadcrumb navigation” eller “related posts” til at give brugere og søgemaskinerne flere muligheder for at finde og linke til relevant indhold.
Det kan også hjælpe dig at tænke sådan her: Desto nemmere det er for brugeren at finde noget, jo højere værdi placerer Google på det.
Så hvis du har mange fremtrædende interne links til noget, som brugeren har stor chance for at falde over/klikke på, vil Google vurdere det indhold som vigtigt, og du vil øge din chance for at rangere på det.
Kommunikation direkte til Google
Struktureret data, sidetitler og metabeskrivelser
Der findes måder, du kan kommunikere indhold direkte til Google på. Med det mener jeg tekst, der bliver indsat i kildekoden, men ikke er synlig for brugeren.
Den første er struktureret data kaldet ”Schema Markup”. Denne metode kan du f.eks. bruge til at kategorisere din virksomhed, til at give information om din opskrift eller til at inkludere en FAQ-dropdown til dit søgeresultat.
Fælles for alle er, at det er kommunikation direkte til Google.
Den næste er sidetitel og metabeskrivelse, som er den tekst, du kan se i Google, når du har færdiggjort din søgning. Herunder har jeg f.eks. søgt på SEO-tekstforfatter:
På dette screenshot kan du se sidetitel (øverste lilla tekst), metabeskrivelse (teksten til højre for datoen), samt FAQ-schema (de to dropdowns).
…Men teknikken er ligegyldig, hvis dit indhold og dit ”omdømme” ikke er verdensklasse
Din hjemmeside lykkes kun, hvis den skaber værdi for dine brugere. Det er dit indhold, der i sidste ende skaber den værdi – uanset hvor lækker, hurtig og teknisk velfungerende din hjemmeside er.
Samtidig skal din hjemmeside være til at stole på. Det skal være tydeligt for både brugeren og Google, at du er en pålidelig kilde. Samtidig skal Google kunne se, at din hjemmeside er til at stole på.
Det lykkes du bl.a. med ved at bygge stærke links til din side fra relevante kilder, inkludere vigtig info som CVR-nummer og pålidelige kontaktoplysninger samt at bygge stærke sociale signaler som f.eks. gode anmeldelser på Trustpilot.
Brug for hjælp til teknisk SEO?
"Vi har været meget glade for den professionelle tilgang til arbejdet, kvaliteten i det samt de hurtige svartider og den effektive eksekvering"
Christian Jensen
Content-ansvarlig, Frie A-kasse
5/5
Så tager jeg meget gerne en uforpligtende snak med dig. Klik på knappen herunder og send mig en besked. Så vender jeg tilbage senest 24 timer senere.
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.