Én million ord: Sådan lærte jeg at tjene penge på at skrive

1 million ord og en drøm

Da jeg begyndte at skrive, var jeg besat af at blive den bedste.

Jeg læste om store ”influenter” indenfor skrivekunsten. Kendte forfattere, copywritere og bloggere; skønlitterære, populærpsykologiske og faglitterære ikoner; og påfaldende mange af dem havde den samme pointe:

Først når du har skrevet 1 million ord, som du vel og mærke koncentrerer dig om at gøre så kvalificerede som muligt, er du ved at være god til dit fag. 

Indlægget her er omkring 1.500 ord. Hvis dette var min første tekst, ville jeg altså bare mangle 665 flere stykker tekst af samme omfang…

Men teksten her er heldigvis ikke min første. Og i forbindelse med indlægget her har jeg selvfølgelig regnet sammen. Og jeg ligger faktisk lige omkring den magiske grænse på 1 million ord.

(Se regnestykket nederst).

Regnestykket afhænger naturligvis af metoden – tæller omskrivninger f.eks. som ”rigtige” ord? Og tæller alle ord lige meget – er 1 ord fiktion f.eks. lige så meget “værd” som 1 ord produkttekst?

Gode spørgsmål uden egentlige svar. I min regnemetode tæller alle ord lige meget, og jeg regner kun mine slutprodukter med. Redigeringer og omskrivninger tæller altså ikke med (selvom de helt sikkert burde). 

I dag lever jeg altså, bl.a., af en kombination af planlægning og udførsel af ord på skærm. Folk betaler mig for noget, jeg i en periode gjorde fuldstændig gratis, for mig selv – som en hobby.

Og jeg har faktisk fået penge for det i lang tid – helt tilbage til starten af min tid på universitetet. Dengang var lønnen dog en helt anden, end den er nu, og alligevel føltes det på mange måder bedre, end det gør i dag.

For følelsen af pludselig at kunne tjene penge på min hobby var uforlignelig.  

Det startede med essays og 5-euros produkttekster

Det har altid været en naturlig proces for mig at skrive. Jeg kan huske helt tilbage til 4.klasse, da vi fik til opgave at skulle skrive et brev til en voksen.

Jeg adresserede det til min klasselærer og spurgte, hvad hun lavede i sin fritid. Jeg skrev til hende, at hun er en god lærer. Det var hun også.

Det var nemt og naturligt at placere ordene efter hinanden, og det føltes godt at skrive.

Jeg har stadig brevet, og min håndskrift var lige så elendig dengang, som den er i dag. Men brevet var fint, sammenhængende og uden stavefejl. 

Fast-forward til en dag på mit første år på universitetet. En kammerat og jeg beslutter os for at starte et skriveprojekt. Vi ville skrive essays – om kultur, filosofi og mennesker. 

Og selvom mine essays var så dårlige, at jeg er bange for at læse dem igennem den dag i dag, kan jeg tydeligt huske, hvor meget jeg nød det.

Det var nemt for mig at kommunikere på skrift. Idéerne foldede sig ud og placerede sig naturligt og logisk efter hinanden.

Og så tænkte jeg selvfølgelig, som enhver anden fattig studerende gør: Kan jeg tjene penge på det her?

Det kunne jeg. Men ikke meget. Via en online portal fik jeg mulighed for at tjene 5 euro per 200-ords produkttekst.

Jeg skrev om alt muligt. Lige fra værktøj, til medicin, til komikershows, til vitaminpiller. Det var stenern og formularisk.

Men jeg tjente penge på at skrive, og jeg begyndte at stole mere på mig selv: Måske er jeg rent faktisk okay til det her.

Og så begyndte jeg på min mest tidskrævende fritidsinteresse…

Fiktionsforfatter – og studiejobs som sprogmedarbejder og tekstforfatter

Jeg skrev min første roman på et halvt år. Den blev ikke særligt god, og så brugte jeg et år på at skrive en mere.

Den blev lidt bedre, men i mellemtiden var der langt mellem de betalte opgaver (5-euro teksterne var ikke så hyppige længere), og jeg tjente nærmest ingen penge.

Jeg søgte derfor en masse jobs og fik mit første ”rigtige” studiejob hos en stor ordbogs-virksomhed, hvor jeg blev ansat som sprogmedarbejder. En kæmpe forløsning.

Og så rullede snebolden ellers – jeg blev ansat freelance to steder: Jeg fik mulighed for at skrive blogindlæg for en byggeudstilling, samt produkt- og kategoritekster til en stor retailers nye hjemmeside.  

Sideløbende med alt arbejdet kørte studiet selvfølgelig stadig, og pludselig var tredje semester på kandidaten rundt om hjørnet.

Vi skulle i praktik, og det kunne vi gøre enten i en etableret virksomhed – eller i vores egen virksomhed. Og her var beslutningen klar fra starten. Jeg stiftede Scribus.

Starten på Scribus

Jeg har følt mig selvstændig lige så længe, jeg kan huske. Jeg trives i mit eget selskab, og det skal man også gøre, hvis man vil leve af at skrive.

Det kan være et meget ensomt liv at være tekstforfatter – uanset om man skriver romaner, produkttekster, nyhedsartikler eller blogindlæg. I sidste ende er det dig, og kun dig, der putter ordene på papiret.

Kun du er i sidste ende ansvarlig for, om produktet er godt eller skidt. Om teksten kan læses eller ej. Om den giver nye kunder eller ej. 

Jeg er i daglig konkurrence med mig selv: Jeg vil være den bedste. Og indenfor mit fag tror jeg, at (velovervejet) kvantitet i sidste ende avler kvalitet.

Med andre ord: Mange ord på papir fører til bedre ord på papir. Rigtig mange ord fører til meget bedre ord.

1 million ord har modnet min skriveproces. 

Men det har krævet, at jeg formår at reflektere undervejs. Hvad kan blive bedre? Hvordan kan jeg tage det til et nyt niveau? 

For mig var der kun én rigtig beslutning: Jeg ville bruge mit projektorienterede forløb på at starte en virksomhed, hvor jeg kun havde mig selv at bebrejde, hvis tingene ikke gik min vej.

Jeg tror ikke, at man kan dyrke en aktivitet, hvor man lærer mere om sig selv, end ved at starte, drive og vækste en virksomhed. Hver eneste dag er fyldt med tusind små beslutninger.

Skal jeg bruge tid på at skrive et blogindlæg som dette? Hjælper det min virksomhed? 

Måske, måske ikke. Men lige det her havde jeg lyst til at skrive. Så nu kom det ud. 

Har jeg så skrevet en million ord eller ej?

Lad os prøve at tælle sammen (optællingen starter efter gymnasietiden og fra begyndelsen på uni, hvor jeg for første gange bevidst begynder at dygtiggøre mig som tekstforfatter):

Utallige 5-20 euro-tekster: Mindst 75.000 ord.

Utallige produkttekster for kunder: Mindst 100.000 ord.

Utallige blogindlæg til kunder og mig selv: Mindst 130.000 ord.

Utallige diverse hjemmesidetekster til kunder og mig selv: Mindst 80.000 ord.

En bog om at få et studiejob, to romaner (ikke udgivet), en novellesamling (ikke udgivet): Mindst 200.000 ord.

Utallige andre tekster såsom kundecases, SoMe-indlæg, læseprøver og alt muligt andet spredt ud på arbejde hos diverse studiejobs og kunder: Mindst 130.000 ord.

Utallige universitetsafleveringer: Mindst 170.000 ord.

… Og en masse forskellige sideprojekter, som jeg ikke har tjent en krone på (og ligger gemt alle mulige mærkelige steder) 100.000 ord.

Tilsammen: 985.000 ord.

Skal du være med til at sende mig mod en million ord.

Kontakt mig her, hvis jeg skal give dig et skub i søgeresultaterne og skrive, så dine kunder forstår dig – og vil købe af dig.