Hvad er søgeintention?

Én af de ting, som Google efterhånden er sindssygt dygtige til at forstå, er vores søgeintention (search intent på engelsk).

Søgeintention er formålet bag en søgning – altså det, brugeren reelt gerne vil opnå, når de skriver noget i søgefeltet. Det kan være at finde svar på et spørgsmål, komme ind på en bestemt hjemmeside, sammenligne muligheder eller købe noget.

Google ved ofte præcis, hvad vi mener, og hvad vores hensigt er, når vi søger på noget – uanset om søgningen kan forstås på flere måder (mere om det senere).

Og det udnytter de til at præsentere os for det resultat, der matcher vores søgeintention.

De 4 typer søgeintention

Generelt taler man om fire slags søgninger:

• Informationssøgninger
• Navigationssøgninger
• Kommercielle søgninger (sammenligning)
• Transaktionelle søgninger (køb)

Nogle slår de to sidste sammen til én kategori – derfor støder du både på tre og fire typer, når du læser om søgeintention.

Informationssøgninger

Informationssøgninger sker, når vi har brug for at vide noget. Eksempler: ”hvordan starter man en virksomhed”, ”hvad er Danmarks hovedstad”, ”hvorfor tjener jeg ingen penge”.

Ved informationssøgninger er de top rangerende resultater i langt størstedelen af tilfældene blogindlæg eller andre stykker indhold, hvor der bliver forklaret noget.

Navigationssøgninger

Navigationssøgninger sker, når vi har brug for at navigere til noget, som vi ved, vi vil have fat i. Disse søgninger indeholder typisk specifikke brandnavne og nøgleord.

Eksempler: ”IKEA åbningstider”, ”Matas kundeservice” og ”Netflix login”.

De top rangerende resultater for navigationssøgninger vil være specifikke brandsider og undersider, hvor vi kan gå direkte til det, vi leder efter.

Kommercielle søgninger

Kommercielle søgninger sker, når vi overvejer at købe, men endnu ikke har besluttet os. Vi vil sammenligne, læse anmeldelser eller finde det bedste valg.

Eksempler: ”bedste robotstøvsuger”, ”iPhone eller Samsung” og ”Adidas træningsbukser anmeldelse”.

Her ligger der typisk produkttests, sammenligninger, guides og kategorisider med filtre øverst.

Transaktionelle søgninger

Transaktionelle søgninger sker, når vi har en klar intention om at købe noget. Disse søgninger indeholder købsklare ord som ”tilbud”, ”køb” eller ”billig”.

Eksempler: ”billigt fly til Mallorca”, ”køb Adidas træningsbukser” eller ”Gucci sko tilbud”.

De top rangerende resultater for transaktionelle søgninger er webshops eller andre hjemmesider, der er – ja – primært kommercielle. Her vil der altså ikke dukke f.eks. blogindlæg op.

Målret indhold mod søgeintentionen

Og hvad kan vi bruge alt det her til? Jo, vi kan bruge det til at målrette vores indhold mod intentionen.

Hvis jeg gerne vil rangere på frasen ”køb Adidas træningsbukser”, skal jeg altså ikke skrive et 1000-ords blogindlæg om, hvorfor Adidas laver de fedeste træningsbukser, og hvordan jeg kan gå i mine 24/7 uden at blive træt af dem.

Hvis jeg vil rangere på frasen ”hvordan kommer man i god form”, skal jeg på samme måde ikke optimere mod købeklare brugere, der bare vil købe et par fede løbesko, med meget lidt information og masser af Call To Actions mod et køb.

Og hvis jeg vil rangere på frasen ”Netflix login”, skal jeg på samme måde ikke bruge krudt på at skrive et blogindlæg om Netflix for at optimere mod en frase, der altid vil sende brugeren direkte til Netflix’ hjemmeside alligevel.

Når du laver din søgeordsanalyse, bør du derfor notere søgeintentionen ud for hvert søgeord. Så ved du med det samme, om søgeordet hører hjemme på en kategoriside, en produktside, en serviceside eller i et blogindlæg.

Sådan aflæser du søgeintentionen i Google

Søgeintentionen bliver særligt vigtig, når dine vigtige søgeord kan have forskellige søgeintentioner.

Her er det ENORMT vigtigt at kende sine kunder – hvad er de ude på, når de søger efter mit søgeord? Er de klar til at købe? Eller vil de vide noget mere?

For Google ved det – og de sender det resultat øverst, der har optimeret mod den rette søgeintention, så de ikke skuffer deres brugere.

Og det er det, vi skal huske på: Googles vigtigste mål er ALTID at tilfredsstille deres brugere.

Fremgangsmåden for at identificere søgeintentionen er relativt simpel: Google den frase, du gerne vil rangere på – og se, hvad der ligger nummer 1. Er resultatet kommercielt? Er det et blogindlæg? Måske en blanding? Og hvad med resten af top 10?

Hvis top 10 er en blanding af kommercielt og informativt indhold, er det fordi, at søgefrasen er tvetydig – at 50 % er klar til at købe, og 50 % gerne vil vide noget mere.

Men hvis hele top 10 er rettet mod det kommercielle, kan du være sikker på, at intentionen bag din frase er kommerciel. Og så ved du, hvad du skal gøre for at rangere.

Frasen ”støvsuger” er ikke 50/50 tvetydig, da langt de fleste resultater er kommercielle, men en produkttest har alligevel sneget sig ind, hvilket indikerer en smule tvetydighed i frasen:

Kig også på elementerne i søgeresultatet

Ud over de organiske resultater fortæller de elementer, Google viser på siden, også meget om intentionen:

• Kort med lokale virksomheder: Brugeren leder efter en løsning tæt på – typisk med købsintention.
• Shoppingannoncer og produktkarruseller: Brugeren er tæt på et køb.
• ”Andre stiller også disse spørgsmål” og AI-genererede svar: Brugeren har et informationsbehov.
• Videoer: Brugeren vil gerne se, hvordan noget gøres.

Søgeintentionen kan ændre sig

Søgeintention er ikke statisk. Den kan skifte med sæsonen – f.eks. op til Black Friday, hvor flere søgninger bliver købsklare – og Google justerer løbende, hvilke typer resultater de viser.

Tjek derfor søgeresultaterne for dine vigtigste søgeord med jævne mellemrum. Hvis en side får mange eksponeringer i Google Search Console, men få klik på en ellers god placering, kan det være et tegn på, at dit indhold ikke længere matcher intentionen.

Opsummerende konklusion: Hvad skal vi bruge søgeintentionen til?

Søgeintention skal vi bruge aktivt i vores arbejde med hjemmesidens indhold – faktisk er det det vigtigste, vi skal kigge på, når vi planlægger vores indhold.

Alle undersider skal optimeres mod den rette intention – det vil f.eks. sige, at hvis en undersides primære formål er at rangere på en frase, som kunderne har en informationsintention bag, når de søger på den, skal siden optimeret mod denne frase være informationsbaseret.

Og på samme måde skal vi ikke skrive en roman, når kunden bare er ude på at købe et produkt. Her er en god salgstekst og stærke, beskrivende billeder i stedet det centrale.