SEO-kursus 2023-opdateret – lær SEO med førende og sikre teknikker
Baseret på dokumenterede resultater fra kunder i en række forskellige brancher tilbyder jeg kursus i søgemaskineoptimering til dig, der vil ligge nummer 1 i Google på profitable søgeord.


Hvad har du brug for i dit SEO-kursus?
Jeg skræddersyer oftest mine SEO-kurser – og gør det også gerne for dig. Skriv dig op herunder og beskriv dine behov, så vender jeg tilbage indenfor 24 timer.


Hvad er et SEO-kursus, og hvad indeholder mit?
Et SEO-kursus er SEO-undervisning for en eller flere personer på én gang.
Typisk underviser jeg marketingafdelinger, der har brug for at opkvalificere deres SEO-kundskaber, eller digitalt orienterede studerende tilknyttet uddannelsesinstitutioner eller jobcentre.
Som udgangspunkt gennemgår jeg følgende i mit SEO-kursus:
- Søgeordsanalyse – sådan vælger du de søgeord, du bygger dit SEO-arbejde op omkring
- Søgeordsoptimering – kunsten at lave indhold, der rangerer øverst i Google
- Domæneautoritet, troværdighed og ekspertise – kunsten at bygge en hjemmeside, som Google stoler på og vil præsentere i søgeresultaterne
- Linkbuilding – kunsten at bygge stærke, naturlige links, som passer til din hjemmesides tematik.
- Lokal SEO – kunsten at dukke op, når lokale kunder søger efter dit produkt.
Husk dog, at det altid er muligt at få et skræddersyet SEO-kursus med netop de emner, du ønsker.
Det kunne f.eks. være, at du ønsker et særligt fokus på hjemmesidehastighed eller konverteringsoptimering. I så fald inddrager jeg hhv. en hastighedsekspert eller CRO-ekspert som medpart i kurset.
Hvordan foregår SEO-kursus hos mig?
Et SEO-kursus er en god måde at lære SEO på en intensiv måde. Det foregår på følgende måde:
- Vi bliver enige om indholdet af kurset – de enkelte emner, der skal gennemgås
- Jeg planlægger de forskellige lektioner, og vi aftaler lokation, dato og tidspunkt
- Typisk tager vi et emne eller to pr. undervisningsgang, og derfor forløber mit SEO-kursus oftest over 3-4 separate dage, hvis vi gennemgår ”fuldt pensum”.
De fleste foretrækker et kursus, der er tilpasset deres unikke behov. Derfor tilbyder jeg ikke før-optaget videoundervisning som kursus. Jeg afholder altid kurset live – enten fysisk eller online.
SEO-kursus online – kan vi afholde kurset digitalt?
Vi kan uden problemer afholde SEO-kurset online. Jeg oplever ikke, at kursister lærer hverken mere eller mindre, når kurset afholdes hhv. online og fysisk, og derfor tilbyder jeg både SEO-kurser on-location og via Google Meet.
Hvad adskiller mit SEO-kursus fra andres?
Baseret på feedback fra tidligere kursister oplever jeg, at jeg særligt adskiller mig på tilgangen til opbygningen af undervisningen – og tilgangen til selve undervisningen.
Som nævnt tidligere arbejder jeg oftest ud fra skræddersyet opbygning af undervisningen – baseret på kursisternes konkrete behov. Nogle har behov for meget fokus på tekstforfatning, og andre har meget behov for fokus på opbygningen af selve hjemmesiden, og nogle noget helt tredje.
Derudover er min undervisning meget dialogbaseret – også mere end de flestes. Det er min erfaring, at man lærer SEO bedst ved at kunne spørge ind undervejs. Når man får lov til at prøve tingene af – og ikke ”bare” sidder og lytter efter.
Jeg opfordrer kontinuerligt kursister til at spørge ind, og det er vigtigt for mig, at mine kursister kan forklare teknikker og koncepter nemt og enkelt tilbage til mig.
SEO-kursus pris – hvad koster det typisk?
Prisen varierer typisk fra 5.000-20.000 kroner ex moms. Det kommer an på, hvor mange emner, der skal dækkes, og hvor mange undervisningsgange vi fordeler dem ud på.
Jeg tilpasser altid tilbuddet til dine enkelte behov, og derfor kan jeg ikke give en konkret, fast pris, før vi har været i dialog.