Høj stil, lav stil og normal stil – eksempler, kendetegn og beskrivelser

Høj stil, lav stil og normal stil er tre vidt forskellige stilarter indenfor skriftligt dansk.

Med tre vidt forskellige effekter.

I indlægget her kommer vi i dybden med alle tre – inklusive konkrete eksempler og kendetegn.

Indholdsfortegnelse

Hvad er høj stil?

Høj stil er kendetegnet ved indviklede og kringlede sætninger med lange, akademiske ord.

Når en politiker svarer på et udfordrende spørgsmål, er der f.eks. ofte masser af høj stil. Og hvis du læser en udfordrende akademisk kilde, er der med stor sandsynlighed masser af høj stil involveret.

Ordvalget i tekster med høj stil er generelt præget af, at man ikke ville se dem brugt i daglig tale eller i uformelle tekster. Der er en distance i tekster med høj stil, der virker upersonlig og meget formel.

Høj stil er også præget af det, man kalder forvægt i sætningen.

Gammel mand på et gammeldags portrætfoto ligesom tekster med høj stil

Eksempler på høj stil

Høj stil ses ofte i gamle tekster. De noveller, taler og uddrag du har læst på gymnasiet af klassiske gymnasieforfattere som Ludvig Holberg, Henrik Pontoppidan og Steen Steensen Blicher er skoleeksempler på høj stil.

Derudover er officielle dokumenter fra myndigheder og interviewsvar fra pressede politikere gode eksempler på høj stil, der stadig præger den offentlige tone.

I tekster præget af høj stil vil du ofte kunne se:

  • Tekniske termer (et godt eksempel er en akademisk tekst med masser af indforståede ord, som kun fagkollegaer forstår)
  • Fagsprog (der er bevidst brug af ord, som læsere af teksten ikke forstår uden at få dem forklaret eller kende dem på forhånd)
  • Lange ord (lixtallet er højere, og der er masser af lange ord, herunder fremmedord, der gør forståelsen vanskeligere)
  • Ultrakorrekt rigsdansk (teksten er præget af gammeldags ord, som meget få mennesker i det moderne Danmark benytter sig af)


Høj stil er dermed det komplet forkerte valg til salgstekster og salgsbreve

Hvad er lav stil?

Lav stil står som direkte modsætning til høj stil, da tekster med lav stil er præget af en ligefrem skrivestil, med masser af talesprog, korte sætninger og små ord.

I tekster præget af lav stil er det heller ikke unormalt at støde på slang, bandeord og indforstået ordvalg. En lav stil giver sprogligt en følelse af afslappethed og nærvær i teksten.

bandeord og slang i talebobler for at symbolisere lav stil

Eksempler på lav stil

Lav stil ses ofte i ungdomsromaner, tegneserier, chatbeskeder og på sociale medier.

Digital kommunikation generelt har langt mere lav stil end høj stil. 

I tekster præget af lav stil vil du ofte kunne se:

  • Hverdagssprog (korte sætninger med ligefrem sætningsopbygning)
  • Korte sætninger (flere punktummer, færre kommaer)
  • Ord skrevet, som du ville sige dem (”Jeg ta’r skoen med mig”, ”Den må vi sgu ha’”)
  • Talesprog (”jeg har fået en god tan af at ligge i solen i dag”, ”min storebror er mega cool”)
  • Mindre objektiv sprogbrug (en tekst med lav stil udtrykker ofte klart skribentens egen holdning)

Hvad er normal stil?

Normal stil er blandingen af de to – et mere almindeligt sprog, som alle forstår. Her vil man altså ikke se hverken avancerede akademiske vendinger, slang eller talesprog.

Normal stil er også præget af det, man kalder bagvægt i sætningen

Eksempler på normal stil

Normal stil ses ofte i nyhedsartikler, romaner og hjemmesidetekster.

I tekster præget af normal stil vil du ofte kunne se:

  • Sprog, der ikke gør opmærksom på sig selv
  • Ikke-poetisk ordvalg
  • Uformel stil, der dog ikke bevæger sig over i slang og jargon

Hvilken stil skal du selv bruge?

Det er helt op til den genre, du bevæger dig ud i – og den måde du gerne vil opfattes på. Generelt er jeg dog ikke fan af høj stil, som jeg mener, at man kun yderst sjældent bør benytte sig af.

I stedet vil jeg anbefale dig at gøre brug af normal stil – også i officielle dokumenter som akademiske opgaver, taler, jobansøgninger og lignende.

Lav stil passer som beskrevet ovenfor bedst til mere frie og kreative tekster – f.eks. tegneserier, ungdomsromaner og chatbeskeder.