Hvad er en SEO-ekspert, og er det en beskyttet titel?
En SEO-ekspert… Er det sådan én, der er ekspert på at være direktør?
…
Jeg finder selv ud.
Nej, en SEO (ikke CEO) ekspert er naturligvis sådan én, der ved rigtigt meget om at være synlig i Google på bestemte søgeord – uden at skulle betale Google for det.
Men hvad kræver det at være SEO-ekspert? Og kan alle kalde sig det?
Det vil jeg gennemgå i dette indlæg.
Indholdsfortegnelse
Hvad laver en SEO-ekspert?
En SEO-ekspert arbejder med Google – og mere specifikt arbejder vedkommende med at få en bestemt virksomhed placeret så højt som muligt på bestemte søgeord.
En SEO-ekspert arbejder f.eks. med følgende områder for at lykkes med ovenstående:
- Værdifuldt indhold målrettet søgeintentionen på de valgte søgeord (SEO-tekstforfatning)
- At få andre stærke hjemmesider til at linke til den hjemmeside, man arbejder på – for at styrke hjemmesiden i Googles øjne (kaldes linkbuilding)
- Analysearbejde, der finder frem til de søgeord og links, man skal gå efter (søgeordsanalyse og linkanalyse)
- Teknisk SEO, der primært skal finde svagheder på hjemmesiden – og måder at udbedre dem på
Måske lægger du mærke til, at ovenstående ikke som sådan har noget med dét at være ”ekspert” at gøre. Beskrivelsen kunne lige så godt passe på en nyansat SEO-konsulent.
Så hvornår krydser man grænsen og bliver SEO-”ekspert”?
Hvem kan kalde sig SEO-ekspert?
Titlen SEO-ekspert er ikke beskyttet – og dermed kan alle i princippet kalde sig det.
Ja, du læste rigtigt. Min mormor kan i morgen oprette sin egen hjemmeside og skrive ”førende SEO-ekspert i Haurum” i overskriften.
Og ingen kan stoppe hende.
Hmm, måske er det tid til ny sidegesjæft i pensionisttilværelsen momse?
Så ja – som du nok også ved – skal du ikke altid tage de enkelte bureauer og konsulenters titler for gode varer.
For det er ikke titlens navn, der afgør, om nogen er en reel SEO-ekspert. Nej, det er i stedet personens kvalifikationer, erfaring og resultater.
Hvornår kan man kalde sig en SEO-ekspert?
Nu er jeg ikke SEO-politiet, men jeg føler mig relativt kvalificeret til at udtale mig, da jeg har arbejdet med SEO i over 5 år.
Jeg vil mene, at man kan/må kalde sig SEO-ekspert, når man:
- Har arbejdet med SEO fuld tid i mindst 5-10 år
- Har skabt stærke resultater for sine kunder – og gør det kontinuerligt, uanset branche
- Har bygget minimum én hjemmeside fra bunden, der får en god mængde trafik hver måned
- Mestrer nogle områder af SEO (f.eks. content, analysearbejde og linkbuilding) og nemt kan genkende og skabe godt arbejde indenfor andre SEO-områder.
- Hurtigt kan tage et blik på en hjemmeside og tilhørende data og på den baggrund vurdere, om den er veloptimeret eller ej.
Jeg mener ikke, at det er afgørende, om du har siddet som lønmodtager eller selvstændig. I min bog er det primært SEO-resultaterne, der tæller.
Hvis du kan få dine kunder eller din arbejdsplads til tops på Google – og kan gøre det mere eller mindre hver gang – er du en SEO-ekspert i mine øjne.
Er jeg selv SEO-ekspert?
Det korte svar: Nej.
Det længere svar: Nej, men jeg er også meget nærig med ordet ”ekspert” – uanset fag og felt.
Jeg vil estimere, at jeg kender til 4-5 personer i Danmark, som jeg vil betegne som reelle SEO-eksperter. Det er folk, der har været i branchen meget længere tid end mig, og stadig hver dag sidder hands-on med en lang række forskellige kundeopgaver – og dermed stadig er dybt begravet i stoffet og har en moderne feeling med det.
For SEO har ændret sig meget de sidste par år – og vil fortsætte med at gøre det. Og derfor kan en titel som SEO-ekspert hurtigt ”tages fra” én, hvis man ikke sidder med næsen begravet i arbejdet.
Jeg er ikke SEO-ekspert endnu, men på trods af det er jeg på et niveau, som giver mig den nødvendige selvtillid til at sælge mig selv ind til mine kunder hver dag.
Og så vil jeg naturligvis kæmpe hver eneste dag for at nå et niveau, hvor jeg med ro i sjælen kan kalde mig selv for SEO-ekspert.
Brug for hjælp til SEO?
Så tøv ikke med at kontakte mig – og lad os sammen finde frem til dine unikke behov for din forretning og hjemmeside.