SMUK-modellen: Enkel guide med konkret eksempel

Smuk-modellen visualiseret med alle fire bogstaver og kort beskrivelse
SMUK-modellens fire trin, der finder det mest profitable segment til et produkt.

I dette indlæg gennemgår jeg SMUK-modellen – inkl. et konkret eksempel – så du får en praksisorienteret tilgang til en af de bedste marketingmodeller til at finde profitable kundesegmenter. 

Indholdsfortegnelse

Hvad er SMUK-modellen?

SMUK-modellen er en dansk marketingmodel, der bruges til at evaluere og vælge de mest attraktive markedssegmenter for virksomhed, der skal lancere et nyt produkt eller ind på markedet for første gang.

Hvad står S-M-U-K for?

SMUK står for:

  • Størrelse og vækst – vurdering af segmentets størrelse og vækstpotentiale.
  • Muligheder for bearbejdning – hvor let segmentet kan nås og overbevises gennem forskellige markedsføringskanaler.
  • Udgifter ved bearbejdning – omkostningerne ved at markedsføre til segmentet.
  • Konkurrencesituation i segmentet – konkurrenceniveauet og adgangsbarrierer i segmentet.


De enkelte ”bogstaver” gennemgår jeg herunder.

Smuk-modellen visualiseret med alle fire bogstaver og kort beskrivelse
Her ses SMUK-modellen visualiseret.

Gennemgang af Størrelse og vækst

I ”S”-delen af SMUK-modellen vurderes segmentets størrelse og købekraft samt potentialet for fremtidig vækst. Et segment med høj købekraft og stigende vækst er mere attraktivt end et segment med lav købekraft og stagnation. I denne fase er det vigtigt at indsamle data om segmentets demografi, økonomi og vækstrater for at træffe informerede beslutninger.

For at vurdere Størrelsen og væksten af et segment kan virksomheder f.eks. gøre følgende:

  • Indsamle data om alder, køn, indkomst, uddannelse og beskæftigelse for at forstå segmentets størrelse. Her kan Minervamodellen være nyttig som et kvalitativt parameter.
  • Vurdere segmentets købekraft gennem indkomstniveau, købemotiver og forbrugsmønstre.
  • Kigge på historiske data og trendanalyse for at forudsige segmentets vækstpotentiale over tid.

Gennemgang af Muligheder for bearbejdning

I ”M”-delen analyseres, hvor let segmentet kan nås og bearbejdes gennem forskellige markedsføringskanaler. Lettilgængelige segmenter, der kan nås via mange kanaler som sociale medier, e-mails og traditionel reklame, anses for at være mere attraktive. Effektiviteten vurderes også for at sikre, at budskaberne når frem til segmentet uden at sprænge budgettet.

For at evaluere Mulighederne for bearbejdning kan virksomheder f.eks. gøre følgende:

  • Analysere de medier og platforme, segmentet benytter mest. Dette kan f.eks. gøres med spørgeskemaundersøgelser, fokusgrupper og digital dataanalyse (f.eks. via Google Analytics).
  • Måle på rækkevidde, engagement (likes, kommentarer, delinger) og klikfrekvenser for at sammenligne forskellige kanaler.
  • Kortlægge kundens rejse fra opmærksomhed til køb for at finde de mest effektive touchpoints.

Gennemgang af Udgifter ved bearbejdning

”U”-delen af modellen vurderer de omkostninger, der er forbundet med at markedsføre til segmentet. Her analyseres omkostningseffektiviteten af forskellige metoder og -kanaler. Segmenter, der kan bearbejdes til lavere omkostninger, er mere attraktive, da de typisk har et bedre afkast på investeringerne.

For at vurdere udgifterne ved bearbejdning kan virksomheder f.eks. gøre følgende:

  • Sammenlige de forventede omkostninger ved forskellige markedsføringsstrategier med de forventede fordele (f.eks. salg og kundetilvækst).
  • Beregne, hvor meget indtægt virksomheden får for hver krone brugt på markedsføring (ROAS).
  • Analysere, hvordan markedsføringsbudgettet fordeles på tværs af kanaler for at maksimere ROI (Return on Investment).

Gennemgang af Konkurrencesituation i segmentet

”K”-delen af modellen analyserer segmentets konkurrenceniveau og eventuelle adgangsbarrierer. Segmenter med lav konkurrence og få adgangsbarrierer er mere attraktive, da det er lettere for virksomheden at etablere sig og få en betydelig markedsandel.

For at analysere konkurrencesituationen kan virksomheder f.eks. gøre følgende:

  • Bruge Porter’s Five Forces, der vurderer konkurrencens intensitet baseret på fem centrale faktorer.
  • Undersøge konkurrenters styrker, svagheder, strategier og markedsposition. Dette kan omfatte SWOT-analyser og benchmarking.
  • Identificere de faktorer, der kan hindre eller lette adgang til markedet – f.eks. reguleringer, kapitalbehov, teknologi og adgang til distributionskanaler.

Få SEO- og skrivetips med ekspresfart

Konkret eksempel på SMUK-modellen i praksis

SMUK-modellen konkret eksempel med tøjbrand

Lad os konkretisere modellen med et eksempel – vi bruger den fiktive virksomhed “Nordic Eco Clothing,” som producerer bæredygtigt tøj. Deres mål er at finde det mest profitable segment til deres nye kollektion af økologiske t-shirts.

Størrelse og vækst

De starter med at undersøge unge, miljøbevidste voksne i alderen 20-30 år. De finder ud af, at dette segment er stort og hurtigtvoksende, især i storbyer.

Muligheder for bearbejdning

Segmentet er meget aktivt på sociale medier som Instagram og Facebook – og de kan dermed let nås gennem digitale markedsføringskanaler.

Udgifter ved bearbejdning

Omkostningerne ved digitale markedsføringskampagner på sociale medier er relativt lave sammenlignet med traditionelle medier.

Konkurrencesituation i segmentet

Der er konkurrence fra andre bæredygtige tøjmærker, men “Nordic Eco Clothing” kan differentiere sig ved at fokusere på nordisk design og fuld sporbarhed af materialer.

Baseret på deres SMUK-analyse beslutter “Nordic Eco Clothing” at målrette deres markedsføring mod segmentet af unge, miljøbevidste voksne.

Konklusion: Hvad bruger man SMUK-modellen til?

Du kan bruge SMUK-modellen til at finde og vurdere de mest attraktive segmenter i markedet, før du beslutter dig for den endelige målgruppe, du vil markedsføre dit produkt til.

Modellen hjælper dermed med at fokusere dine ressourcer på de mest lovende segmenter, så du derigennem kan maksimere dit produkts profitpotentiale.