Gå efter long-tail søgeord – også dem med ”0” søgninger
Måske oplever du følgende ude i din forretning – dine kunder spørger dig om en masse forskellige ting, og der begynder at danne sig et mønster:
Der er nogle bestemte ting, de altid spørger efter, og du overvejer derfor, om ikke der også er en online interesse for svar på disse spørgsmål.
Så du beslutter dig for at skrive et blogindlæg – og du påbegynder derfor din søgeordsresearch, fuld af forhåbning om en masse månedlige søgninger på de spørgsmål, dine kunder regelmæssigt stiller dig.
Men til din store skuffelse viser dit foretrukne søgeordsværktøj et stort fedt ”0” ud for din indtastede frase.
Skuffet beslutter du dig for at droppe idéen om et blogindlæg og fortsætter den daglige drift, forundret over at de samme spørgsmål bliver ved med at dukke op offline, men åbenbart ikke online…
Hvad sker der lige her? Er der virkelig 0 søgninger på dine kunder spørgsmål?
Måske. Og måske er der en masse søgninger, der simpelthen ikke bliver registreret som data.
Indholdsfortegnelse
Enorm varians blandt nøgleords-værktøjer
Her indsætter jeg screenshots fra tre forskellige søgeresultater på frasen ”LED skilte”, som jeg i øjeblikket arbejder med sammen med en kunde:
Her varierer volumen fra 80, til 210 og helt op til 260. Til sammenligning gav Google Keyword Planner (GKP) mig et estimat på 140 søgninger om måneden.
Hvorfor så stort et spænd?
De fleste nøgleordsværktøjer får deres data direkte fra GKP. (De bedste, såsom Ahrefs og Semrush, får fra flere forskellige kilder).
Men GKP er ikke nødvendigvis nøjagtig. GKP bestemmer nemlig søgemængden ud fra bestemte algoritmer og et årligt gennemsnit, der bliver rundet ned til månedsbasis.
Og hvorfor gør Google så det – og kan du overhovedet regne med Googles egne data? Og hvorfor varierer søgeværktøjerne så meget i deres volumen, hvis de alle bruger Googles data?
Googles ”problem” med 15% nye, unikke søgninger om dagen
Google løser dette “problem” ved at gruppere søgninger, der relaterer sig til hinanden (f.eks. får SEO og søgemaskineoptimering samme søgevolumen i deres værktøj).
Søgefraser der staves forkert eller har alternative stavemåder, vil altså grupperes med den ”rigtige” (primære) søgning, ligesom Google som udgangspunkt også vil gruppere alle nye søgninger med en, de i forvejen har i databasen.
Google gør dette for at sænke omkostningerne og have nemmere ved at arbejde med den enorme mængde data, der skal behandles. Jeg ser et åbenlyst problem ved denne metode:
Hvordan i alverden kan Google være sikre på, at de grupperer de rigtige søgninger sammen?
Det kan de selvfølgelig heller ikke. Godt nok kan maskiner meget, men de vil aldrig 100% kunne matche og forstå det menneskelige element i en søgning.
Det kræver nemlig en 100% forståelse af brugerens søgeintention, og det kan Google af gode grunde aldrig have – selvom de selvfølgelig kan komme tæt på.
Google grupperer også volumen (rundet op eller ned til nærmeste kasse)
Derudover grupperer Google søgninger i såkaldte ”volumenkasser” – så du aldrig får det nøjagtige resultat, men i stedet et estimat.
Et eksempel er, at en række højvolumen globale søgefraser vises som nøjagtig 201.000 søgninger om måneden. Og det er fordi, at de andre “volumenkasser” ligger relativt langt væk – på henholdsvis 165.000 og 246.000 om måneden.
Og det næste naturlige spørgsmål: Hvis alle andre søgeordsværktøjer får deres data fra GKP, hvordan kan værktøjerne så variere så meget?
Fordi det ikke kan betale sig for værktøjerne at opbevare så meget data.
Hver eneste dag modtager Google 5,6 milliarder søgninger. Det bliver til 168 milliarder søgninger om måneden. Vi ved, at 15% af alle disse søgninger er helt nye. Dermed modtager Google 25,2 milliarder nye søgninger om måneden.
Og det giver simpelthen ikke mening for værktøjerne at opmagasinere disse data. Derfor kommer de med kvalificerede gæt.
Og nogle værktøjer gætter konservativt på nogle søgninger, mens andre værktøjer skyder over på andre søgninger. Og dermed forekommer den varians i søgevolumen, som vi så demonstreret tidligere i dette indlæg.
Brug derfor din sunde fornuft – og støt dig op ad et gennemsnit fra flere forskellige værktøjer.
Sådan optimerer du mod de vigtige “long-tail” nøgleord
93% af ALLE søgninger har en søgevolumen på 0-19. Det betaler sig altså at gå efter søgninger, der ikke har særligt høj volumen. I sidste ende ”add’er” de nemlig op – og du har pludselig en god mængde trafik på nøgleord, der ellers viser meget få månedlige søgninger.
Gå i dybden med dine indlæg – og lad være med at tilføje alle mulige mærkelige variationer af den frase, du gerne vil rangere på, bare for at gøre det. Google er kloge, og vi ved, hvor vilde de er med at gruppere ting, og hvor gode de er til at forstå søgeintentionen bag noget.
Brug din intuition! Ingen kender dine kunder lige så godt som dig. Svar på de spørgsmål, som du ved, at dine kunder gerne vil have svar på. Brug data på søgeordsvolumen som en rettesnor, men IKKE som den endegyldige sandhed.
Data varierer nemlig kraftigt, og nogle søgninger er der slet ikke data på – selvom der søges på livet løs på dem.
Lad dig derfor ikke afskrække af et 0-tal ud for søgevolumen. Fokuser mere på at hjælpe dine kunder, og ikke så meget på, hvad de forskellige værktøjer siger, er populært.
Tag eventuelt et gennemsnit fra 3-4 forskellige værktøjer, som du kan gå ud fra, hvis du har brug for at prioritere efter søgevolumen.
Administrer samtykke til cookies
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.