De 3 P'er: Gør din CSR-strategi bulletproof

CSR og den forretningsstrategiske udvikling

 
 

Ideelt set er CSR noget, virksomheder udøver udelukkende for at hjælpe planeten og nærområdet – altså som noget adskilt fra selve forretningen.

Det er (desværre) ikke længere tilfældet, og store virksomheder begynder i højere og højere grad at tænke forretningsstrategisk, når de skal forme deres CSR-politik.

Det er en naturlig konsekvens af den enorme konkurrence, der er i alle industrier – i en kapitalistisk verden er det ofte en streng nødvendighed at optimere på alle tænkelige niveauer i forretningen.

Indholdsfortegnelse

Dermed altså ikke sagt at moderne virksomheder er kyniske og kolde pengemaskiner for at tænke forretning ind i CSR – den moderne form for CSR er trods alt bedre end ingen CSR, så længe den rent faktisk gavner noget.

Er CSR-politikken god og gavnlig for virksomhedens nærområde og dens medarbejdere, kunder og planeten som helhed, kan de fleste nok også argumentere for, at virksomheden ”fortjener” en belønning på bundlinjen for deres velgørende arbejde.

Teorien om de tre P’er

Når man snakker om CSR-strategier, bliver man derfor nødt til at snakke om, hvad der giver mening for virksomheden på flere forskellige planer. Her tager man typisk udgangspunkt i trekanten med de tre P’erprofit, planet, people.

 
 
 
 
 

Virksomheden skal tjene penge, den skal passe på vores planet, og den skal passe på menneskerne omkring sig.

Trekanten er et teoretisk værktøj beregnet til at dedikere virksomhedens fokus til andet end bare profit – ideelt set bør virksomheden nemlig have et lige så stort fokus på de to andre p’er, Planet og People.

I indlægget her vil jeg gennemgå 3 essentielle punkter, der sikrer, at din virksomhed kan kombinere de tre P’er på en både menneskeligt gavnlig og profitabel vis.

3 nøglepunkter i virksomhedens CSR-strategi (inklusive eksempler på strategi for en restaurant)

1) Lad CSR-initiativerne være beslægtede med kerneforretningen

Det er først og fremmest oplagt for virksomheden at engagere sig i noget, der i forvejen relaterer sig til dens kerneforretning.

Hvis virksomheden bliver i dens ’område’, har den mulighed for at vælge sine velgørende sager på et informeret grundlag (den er allerede ekspert), samt at bygge relationer med eksisterende kunder på et dybere niveau.

Det øger tilmed chancen for at få kunder til at investere flere penge i deres produkter, skulle virksomheden vælge at indføre tiltag som f.eks. at donere noget af overskuddet til velgørenhed ved salg af bestemte eller alle produkter.

 
 

For eksempel kunne en stor restaurantkæde med fordel engagere sig i at bekæmpe madspild. De har daglig kontakt med mad, og de ved altså om nogen, hvor meget mad der bliver smidt ud hver eneste dag. Hermed har de en oplagt mulighed for at finde på innovative løsninger for at bevare maden eller at støtte andre eksisterende løsninger.

2) Lad CSR-tiltagene styrke relationen til både kunder og medarbejdere

Hvis virksomheden engagerer sig i velgørende arbejde, der relaterer sig til forretningen, er det en tydelig bekræftelse af virksomhedens kerneværdier. Virksomheden viser, at den går op i de ting, den laver, og at det ikke blot er rent rutinearbejde for at tjene penge.

Det bekræfter samtidig tilhørsforholdet til kunderne, der igen bliver forsikret om, at virksomheden har en dybere forbindelse til dens forretningsområde.

Dette understøttes af undersøgelser på området: 90% siger, at de vil købe produkter fra et firma, der støtter en sag, de går op i. På den anden side siger 75%, at de ikke vil købe fra en virksomhed, der går imod deres overbevisning (Kilde her). Det betaler sig altså at kommunikere klart ud omkring sin CSR.

Pointen om tilhørsforhold går igen for medarbejderne. Forhåbentlig har medarbejderne valgt virksomheden ud fra en dybere, personlig interesse, og ikke bare fordi de havde brug for et job.

Dermed er de nemmere at motivere, hvis CSR-politikken indeholder tiltag, der har en forbindelse til deres betalte job. Interessen er der i forvejen, og det føles ikke som en sur pligt.

Desuden viser undersøgelser, at de bedste medarbejdere går efter virksomheder med CSR, de selv kan stå inde for.

Vi fortsætter vores case om restauranten: Hvis vores restaurant bruger store resurser på at bekæmpe madspild og lykkes med det, viser den omverdenen, at den virkelig går op i sin mad, og at det er værd at bevare.

Det er et stærkt signal at sende til kunderne, der nu kan finde en ekstra grund til at investere i restauranten.

Samtidig er det et boost for medarbejderne, der nu ikke ser deres hårde arbejde gå til spilde i slutningen af en arbejdsdag. I stedet kan de finde en glæde ved at dele deres mad ud til mange flere mennesker, der vil sætte stor pris på det.

3) Lad ikke CSR begrænse sig til marketingafdelingen

Derudover bør man gøre CSR til en gennemgående ting i virksomheden. CSR skal ikke være noget, som kun marketingafdelingen for eksempel tager sig af. Hele organisationen skal støtte det, og det betyder altså også, at selv den administrerende direktør skal give sin velsignelse til processen.

Denne proces sikrer, at CSR ikke bliver noget, man gør med venstre hånd. Hvis der er opbakning hele vejen igennem organisationen, har det en selvforstærkende effekt, så der ikke hele tiden er nogen, der skal prøve at ’overbevise’ de andre om vigtigheden.

CSR skal ikke være sådan et slags korstog med marketingafdelingen i spidsen – det resulterer blot i, at alle de andre medarbejdere ser det som en sur pligt, der skal overstås. I stedet skal det være noget, alle kan motivere sig til at kæmpe for.

Desuden minimerer et samlet fokus fra hele organisationen chancen for, at virksomheden ikke følger politikken til dørs med tilsvarende handlinger. CSR er vigtigere end nogensinde før, og især klima og miljø optager rigtig mange interessenter.

Derfor er det ekstra vigtigt, at der ikke er nogen huller i virksomhedens CSR-strategi. Virksomhedens handlinger og politikker skal hænge 100% sammen, så den slipper for uheldige sager og dårlig omtale i medierne.

Konkluderende bemærkninger om CSR-strategi

Vi kan altså opsummere to hovedpunkter, man bør undgå, når man som virksomhed skal designe den bedst mulige CSR-strategi:

a) At gå op i CSR-tiltag, der absolut ingen relation har til ens forretning.

Man bør som virksomhed lægge den største indsats i enten ens lokalsamfund eller i en sag, der har relation til kerneforretningen.

Store tøjkæder som for eksempel Bestseller har nu nået en sådan størrelse, at det for dem ville være relevant også at gå ind i bekæmpelse af madspild – men deres hovedtiltag bør stadig være forankret i problematikker i tekstilindustrien, såsom dårlige arbejdsvilkår (tænk især sager med, Nike Zara og H&M) og bekæmpelse af forurening i forbindelse med både produktion, transport og emballage.

b) At bruge CSR udelukkende som et marketingstunt, eller at udnytte goodwill-værdien for voldsomt.

Virksomheden bør gå ind i det med gode intentioner og have langsigtede og ambitiøse mål med dens indsat. Handlinger skal altid følge ord, og formålet med en CSR-strategi bør naturligvis først og fremmest være baseret på at gøre verden til et bedre sted at være.

Man bør altså fordele fokus ligeligt på de tre P’er – og ikke bare bruge teorien til at akkumulere profit.

Herefter skal alle de positive forretningsrelaterede elementer nok følge, så længe man udfører strategien grundigt og hensigtsmæssigt.

 

Har du brug for rådgivning til din CSR-strategi? Kontakt mig her og få hjælp til at udvælge de rigtige CSR-tiltag til din virksomhed.