Hvad er billedsprog, og hvad gør det ved dine tekster?

Hovedbudskaber i dette indlæg:
- Billedsprog dækker over den del af sproget, der bruger billeder for at forstærke en pointe.
- Billedsprog kan gøre en tekst mere levende og nemmere at læse.
- De fleste af os har nemmere ved at forstå noget, når der bliver brugt billedlige eksempler.
- Der findes masser forskellige typer billedsprog. Jeg gennemgår dem med eksempler i dette indlæg.
Indholdsfortegnelse
Billedsprog er en fast del af det danske sprog – både på højt og lavt niveau – men det kan være svært helt at fastslå, hvad billedsprog egentlig er.
Med denne artikel om billedsprog fortsætter vi vores serie om det danske sprog, der bl.a. også inkluderer forvægt og bagvægt, korte og lange sætninger og høj og lav stil, så du får nemmere ved at forstå og anvende billedsprog i dine tekster og præsentationer.
Hvad er billedsprog?
Billedsprog er brugen af ord og vendinger i overført betydning for at forstærke og illustrere et budskab.
Billedsprog er derfor ord, der tillægges en ny betydning via et sprogligt billede. Når man bruger billedsprog, farves teksten – der tillægges altså en stemning, illustration eller billeder til sproget. Det er med til at appellere til vores sanser, følelser og forståelse af det budskab, som billedsprog kan bære.

Billedsprog er et sprogligt virkemiddel, som især bruges i litterære tekster. Men det er så dybt inkorporeret i vores sprog og kultur, at vi tit overser det.
Det bruges også hyppigt i strategimodeller – som f.eks. Bostonmodellen, Gallups Kompas og Skydeskivemodellen.
Realplan og billedplan – vigtige begreber indenfor metaforer
Det kan være vigtigt at forstå og skelne mellem visse begreber indenfor billedsprog. To begreber man bruger, især indenfor metaforer, er realplan og billedplan.
- Realplan er den ting, som findes i virkeligheden, som man vil beskrive.
- Billedplan skal forstås som det, tingen beskrives med. Billedplanet fortæller altså noget om realplanet.
Tag for eksempel ’sød som en hund’, hvor ’sød’ forstås på realplan og bogstaveligt. ’Hund’ derimod bruges til at beskrive ’sød’ – billedplanet fortæller altså noget om realplanet.
Få flere skrivetips med ekspresfart
Gode eksempler på billedsprog
Det er kun fantasien, der sætter grænser for de overførte betydninger, man ønsker at kommunikere til modtageren gennem billedsprog.
Herunder har jeg listet 6 eksempler på billedsprog – både almenkendt og tilfældige – så du får et overblik over, hvordan billedsprog kan bruges i praksis.
3 almenkendte eksempler på billedsprog
Nedenfor ses 3 forskellige kendte eksempler på billedsprog.
- ”Klog som en ugle”
- ”Smuk som et stjerneskud”
- ”Slå en streg”
3 tilfældige eksempler
Nedenfor ses 3 tilfældige eksempler på billedsprog. De er med til at illustrere hvordan ordsprog kan inkorporeres i eksempelvis sammenligning.
- ”Gymnasiet var dødens pølse”
- ”Han er sød som en hundehvalp”
- ”Dit smil lyser min verden op”
Hvilke typer af billedsprog findes der?
Der findes mange forskellige typer af billedsprog, og nogle af dem minder om hinanden. Nedenfor ser du de mest almindelige typer billedsprog, inklusive eksempler på dem, så du har nemmere ved at kunne skelne dem fra hinanden.

1) Sammenligning
Sammenligning som et sprogligt virkemiddel betyder, at to ting sammenlignes med hinanden ved brug af bindeord som f.eks.; ’som’ og ’ligesom’.
Eksempel på sammenligning
Sammenligningen ”dit smil lyser som solen på en klar himmeldag”, har en virkning, som tydeliggør budskabet – netop at smilet forbindes med solen. Ved sammenligning hentes betydningen fra det, der sammenlignes med.
Eksemplet ovenfor, ”han er sød som en hundehvalp”, er derfor en sammenligning mellem en person og en hund.
2) Metafor
Metaforer er sproglige udtryk, som skal forstås i overført betydning – ikke som noget bogstaveligt. Man skal altså læse mellem linjerne eller fortolke på det, som skrives. Metaforer bruges til at lave en indirekte sammenligning, eksempelvis mellem et konkret objekt og et mere abstrakt objekt eller to objekter der ikke er direkte relateret.
Eksempel på metafor
En metafor kan eksempelvis lyde: ”Der er tsunami i bibliotekets andedam.”
Metaforen overfører nemlig betydningen fra et objekt til et andet objekt – i eksemplet her er der således problemer hos biblioteket. Budskabet bliver forstærket ved brug af ’tsunami’ i en ’andedam’.
Metaforer er med til at forny og udvide sproget, og giver dine læsere nye oplevelser.
3) Besjæling
Besjæling er en variant af metaforen, da den på samme måde skaber en sammenhæng mellem to ting. Besjæling bruges til at tillægge en konkret genstand menneskelige egenskaber.
Eksempel på besjæling
Betragt eksempelvis denne besjæling: ”dine øjne siger mere end din mund”. Her tillægges en konkret genstand (øjne) en menneskelig egenskab (at sige). På denne måde fremstår ’øjnene’ som levende for os.
4) Personificering
Personificering er også en variant af metaforen. Personificering kaldes også ’personifikation’, og bruges, når man tillægger et abstrakt begreb menneskelige egenskaber eller fremstiller det i menneskelig skikkelse. Dette er med til at fremme forståelsen eller konkretisere betydningen ved at gøre det abstrakte konkret.
Eksempel på personificering
Vi kan tage udgangspunkt i ”manden med leen”, hvor det abstrakte begreb ’døden’ får tillagt en menneskelig skikkelse.
5) Metonymi
Metonymi er en type billedsprog, hvor man refererer til en nogen eller noget, ved at bruge et ’navn’, som er tæt i forbindelse med det. Metonymien tildeler altså en ekstra betydning til sproget, ved at anvende et element, der er repræsentant for det, der omtales.
Eksempel på metonymi
Et godt eksempel på det er brugen af Det Hvide Hus i omtale om den amerikanske præsident.
6) Symbol
Et andet virkemiddel indenfor billedsprog er symboler. Symboler er både ting og personer, som repræsenterer noget bestemt eller har en overført betydning.
Litterære tekster har som regel mange symboler, som tit er indirekte.
Eksempel på symbol
Det hvide flag bruges for eksempel som et symbol på fred.

Hvad gør billedsprog ved en tekst?
Nu har vi set på flere eksempler på billedsprog og typer af billedsprog. Måske kendte du nogle af dem, måske lærte du noget nyt. Vi kan i hvert fald konkludere, at vi bruger billedsprog til at fremhæve særlige budskaber.
Billedsprog i en tekst danner både konkrete og livlige billeder samt øger forståelsen hos din læser. På den måde kan billedsprog gøre din tekst nemmere at huske, og endda sjovere at læse – og sådan fastholder du din læser.
Virkning af billedsprog er derfor også kulturelt og kontekstbaseret. For at forstå billedsproget ”slå en streg” – er man som læser f.eks. nødt til at forstå de kulturelle konnotationer og betydninger, som billedsproget indeholder. Modsat er forfatteren af billedsproget nødt til at være opmærksom på, at deres læsere skal kunne forstå de betydninger, som billedsproget bærer og formår at udtrykke.
Billedsprogets generelle virkning er nemlig, at sproget skaber billeder og stemninger, som appellerer til din læsers sanser og forståelse af dit budskab.
Billedsprog kan derfor også have forskellige virkninger, alt efter om det skal forstås eksempelvis positivt eller negativt.