Bedste SEO-bureau i Danmark – min uforbeholdne mening

Det kan være en omfattende proces at vælge SEO-bureau - i denne artikel får du min top-4 af de absolut bedste!

 Hovedbudskaber i dette indlæg:

  1. Det bedste SEO-bureau er det bureau, der skaber resultater for dig, og det bureau, du kan arbejde godt sammen med. Så kan navnet være ligegyldigt. 
  2. Du kan vurdere bureauet på særligt følgende: Kundetilfredshed, interne kompetencer og erfaring på markedet. Er alle 3 i top, er du sandsynligvis i gode hænder. 
  3. Jeg vurderer mig selv som blandt de bedste SEO-udbydere på markedet, men jeg er ikke et bureau. De bedste bureauer er efter min mening Skjoldby, Refyne og IIH Nordic. 

Indholdsfortegnelse

I denne artikel vil jeg begive mig ud på en lidt utraditionel mission i min branche – jeg vil nemlig lave en liste over de bedste SEO-bureauer i Danmark. Og ikke (kun 😊) nævne mig selv.

Listen er baseret på insiderviden og mit kendskab til branchen. En sådan liste vil i sagens natur dermed være subjektiv – men idéen er, at jeg via min faglige baggrund har har gode forudsætninger for at vurdere, hvem der egentlig laver et ordentligt stykke SEO-arbejde.

Formålet med artiklen er altså at gøre det nemmere for dig at vælge SEO-udbyder.

Markedet er, mildest talt, en jungle – og som uerfaren på SEO-området bliver det ofte et kvalificeret gæt, når man skal placere tilliden hos et bureau eller en selvstændig SEO-ekspert

Sidder de bedste SEO-bureauer i miljøer som disse?

Overvej disse faktorer, når du vælger SEO-bureau

Før vi går til listen, vil jeg forklare, hvordan jeg har udvalgt de enkelte bureauer. Jeg har primært vurderet på baggrund af følgende faktorer:

  • Kundetilfredshed og dokumenterede resultater

Er kunderne glade for bureauet? Kommer denne glæde til udtryk ved ægte, autentiske anmeldelser på offentlige platforme som Trustpilot og Google?

Har bureauet samtidig succescases bag sig, der er beskrevet loyalt og uden manipulering af data?

  • Interne kompetencer

Har medarbejderne den nødvendige ekspertise til at servicere kunderne? Kan kunden risikere at få en uerfaren juniormedarbejder til at styre projektet? Har bureauet tilstrækkelig kapacitet til at servicere kunden?

  • Erfaring på markedet

Har bureauet tilstrækkelig erfaring på SEO-markedet og dermed en god historisk forståelse for SEO? Er bureauet godt rustet til at reagere hurtigt på trends og ændringer i Googles søgelayout og algoritme?

De 4 bedste SEO-bureauer i Danmark

Og her følger så min personlige vurdering af de bedste SEO-bureauer i Danmark. Nogle små, nogle store – og nogle midt imellem.

Men fælles for dem alle er, at jeg ikke vil tøve med at sende en anbefaling i deres retning.

Husk desuden på, at listen bare er et udtryk for min holdning. Du skal altid selv vurdere baseret på egen mavefornemmelse.

1: Scribus.dk (mig selv)

Ja, det kan virke arrogant at putte mig selv øverst. Og nej, der er intet overraskende i, at jeg bruger en liste som denne til at fremhæve mig selv.

Men hvis ikke jeg havde den nødvendige selvtillid til at sætte mig selv øverst, er der, efter min mening, noget helt galt med min service.

For hvis ikke jeg mener, at jeg er det bedste valg til mine kunder, skal jeg i høj grad ruske op i mine værditilbud. Måske burde jeg endda fjerne mig selv helt fra markedet, indtil jeg vitterligt mener, at jeg er den bedste.

Reelt vil jeg dog betegne mig som SEO-konsulent og ikke bureau. Er det en svaghed? Nej – tværtimod ser jeg det som en stor styrke. Når du hyrer mig, er du nemlig sikker på, at det er mig, der styrer projektet og laver arbejdet.

Den garanti har du ikke hos et bureau.

Men tag ikke mit ord for det. Se mine anmeldelser her, mine resultater her, og gå på opdagelse blandt mine services, heriblandt SEO-rådgivning, SEO-strategi og hjemmesidetekster, hvor jeg beskriver i detaljen, hvordan jeg arbejder med SEO.

2: Skjoldby & Co.

Skjoldby er et mellemstort SEO-bureau etableret helt tilbage i 2006.

De har sat mange trends indenfor SEO og er vel nok kendt som det bedste ”white-hat” SEO-bureau i Danmark – altså dét bureau, der virkelig sætter standarden indenfor ’korrekt’ SEO, hvor man ikke bruger strategier, som Google ikke ser alt for positivt på.

Samtidig har de både en lang række succescases, gode anmeldelser på offentlige platforme og stærke interne kompetencer i teamet.

3: Refyne

Refyne er et relativt nyt bureau, men de interne kræfter har omfattende erfaring med en bred vifte af marketingdiscipliner – herunder særligt SEO.

Refyne har desuden en unik feature på deres hjemmeside: De viser kundernes tilfredshed i realtid.

Det er, så vidt jeg ved, banebrydende på bureausiden, og når anmeldelserne tilmed er fremragende, kan det kun indgyde tillid.

4: IIH Nordic

IIH Nordic er et større bureau, som har været i branchen i mange år.

De har tilknyttet nogle af branchens førende SEO-profiler og har uden tvivl de rette kompetencer til at servicere kunderne.

Samtidig har IIH Nordic markedsført sig selv med deres 4-dages arbejdsuge. Det har skabt stor, positiv medieomtale og er samtidig noget, medarbejderne kan mærke positivt på arbejdsglæde og effektivitet. Netop dét kan med stor sandsynlig styrke deres performance for kunderne.

De har samtidig masser af gode testimonials på hjemmesiden, hvor glade kunderne roser dem for hjælp med bl.a. SEO.

Leder du efter din næste SEO-udbyder?

"Jacob har på mest kompetent vis bibragt masser af nyt til hjemmesiden, og ikke mindst effektiv SEO-optimering og -rådgivning"
Anette Harbech Olesen
Ejer, Madforlivet
5/5

Så tager jeg meget gerne en dialog med dig. Klik på knappen herunder og send mig en uforpligtende besked. Så vender jeg tilbage senest 24 timer senere.