Sproglige virkemidler: Hvilke er der, og hvordan bruger du dem til din fordel?

Hvis du drømmer om at styrke din tale eller dine skriftlige produkter, skal du studere sproglige virkemidler.

Sproglige virkemidler kan bruges i mange forskellige situationer, feks. i argumentation eller i litterære tekster. De er med til at gøre din formidling spændende for læseren.

Det er derfor vigtigt at bruge de rigtige virkemidler, der passer til både formål og publikum.

Indholdsfortegnelse

Hvad er sproglige virkemidler? Og hvilke er der?

Sproglige virkemidler er konkrete midler til at skabe en virkning i teksten, som læseren bliver draget af.

Når du skriver en tekst, kan du strategisk bruge, sproglige virkemidler til at gøre teksten mere interessant for læseren, og det er en god måde at fastholde sin læser på. Sproglige virkemidler er også ”sprogligt krydderi” så at sige, hvor forfatteren leger med sproget og dets sammensætning.

Nedenfor ses en liste med de mest almene sproglige virkemidler. Vær opmærksom på, at nogle af dem overlapper med retoriske og litterære virkemidler.

  • Modsætninger (kontraster)
  • Sammenligninger og Metaforer (hører også under billedsprog)
  • Symbolik
  • Ironi
  • Ordspil
  • Talemåder
  • Ordsprog
  • Gentagelser
  • Overdrivelser
  • Opremsning
  • Bandeord
  • Slang
  • Rim
  • Bogstavrim (allitterationer)

Hvad gør sproglige virkemidler ved en tekst?

Sproglige virkemidler er med til at understrege pointer, som er vigtige for læseren at opfange. Virkemidlerne vil typisk påvirke læseren på en bestemt måde. Det kan f.eks. være, at modtageren lader sig overbevise af et vist argument pga. bestemte midler.

Hvis du holder en tale og vil argumentere for noget positivt, bør du f.eks. forme dit sprog på en  måde, hvor det fanger dit publikum, samtidigt med at du lægger vægt på vigtige pointer.

Det kan f.eks. være gennem opremsninger og sammenligninger, så din tale bliver interessant for dit publikum at lytte til. Samtidigt gør opremsningerne det klart for dine modtagere, hvad du lægger vægt på i din tale.

Sproglige virkemidler kan derfor være med til at formidle et budskad, både i tale og på skrift, samtidigt med at det engagerer modtagerne.

Sproglige virkemidler i litteraturen

Sproglige virkemidler bruges ikke kun i taler eller debatter – det bruges derimod især i litteraturen. Det er her, at brugen af litterære virkemidler via sproget kommer ind i billedet.

Sproglige virkemidler kan også indebære høj stil og lav stil og billedsprog.

Effekten af sproglige virkemidler i digte og noveller

Et digt er grundlæggende en ordkunst. Et digts kompositoriske form og sprog er med til at forme digtets essens, da de er med til at formidle en følelse, en fortælling eller stemning. Og dette kommer i fokus gennem sproglige virkemidler.

Tag f.eks. nogle af de sproglige midler fra afsnittet ovenfor:

  • bogstavrim
  • symbolik
  • sammenligninger
 

Ved at bruge bogstavrim i et digt kommer ord med samme forbogstav i fokus for læseren – og det påvirker læserens forståelse af indholdet.

Indholdet af et digt er tit op til fortolkning, da forståelsen ofte ligger mellem linjerne. Men digtekunsten er netop indbegrebet af brugen af sproglige virkemidler – og det gør det spændende for din læser.

Noveller er også tit spækket med sproglige virkemidler. Eksempler på typiske virkemidler i noveller er metaforer og symboler. Her leger forfatteren ligeledes med sproget, og læseren er en agent i fortolkningen af teksten.

En god måde at lære virkemidlerne at kende er på at tænke over præcis, hvorfor forfatteren har valgt at bruge netop de virkemidler som du opdager. Hvilken effekt har de?

Effekten er nemlig den påvirkning som læseren gennemgår.

Hvad er forskellen på sproglige og retoriske virkemidler?

Retoriske virkemidler er også en del af den sproglige verden. Retoriske virkemidler indeholder flere ting, hvoraf nogle er de samme som de sproglige virkemidler. Og ligesom de litterære virkemidler har en effekt på sin læser, så har den måde retoriske virkemidler bliver brugt på også.

I en tekst kan retoriske virkemidler også være figurer, som er med til at skabe forbindelser i teksten og dens indhold. Det kan også være gentagelser, modsætninger og overdrivelser, som står på listen ovenfor.

I modsætning til sproglige og litterære virkemidler, så er det typisk debatterende og argumenterende tekster, som gør brug af stærke retoriske midler. Disse typer bruger retoriske virkemidler for at bevæge og overbevise sit publikum eller læsere. Det er bl.a. taler og debatindlæg.

Sproglige virkemidler i artikler

Artikler gør også brug af sproglige virkemidler – især de retoriske.

Det kan f.eks. være, at artiklen bruger ironi og derfor gør brug af et billede, som understøtter denne ironi ved at engagere læserens visuelle sans.

På denne måde har forfatteren opnået at påvirke og fange sin læser, med det mål at fremme og understrege en vigtig pointe.

Artikler gør også ofte brug af metaforer og billedsprog for at gøre artiklen mere konkret og nemmere at forstå for læseren.

Konklusion: Hvorfor bruge sproglige virkemidler?

Sproglige virkemidler bruges altså i forskellige kontekster – og mange flere end jeg har nævnt her. Brugen af sproglige virkemidler gør altså dine tekster mere interessante for din læser, samtidig med at du kan få en god indflydelse på din læsers forståelse af dine pointer.

Hvis du bruger de rette virkemidler, der passer til både kontekst og publikum, så er du godt på vej til at udforme netop det budskab, du ønsker at præsentere for din modtager. Det er også en god måde at fastholde læseren gennem din tekst.

Jo bedre du kan bruge sproglige virkemidler i din tekst, jo mere interesseret og fænget bliver din læser også – og jo større er sandsynligheden for, at de vil lytte til, hvad du har at sige.