Sproglige virkemidler: Hvilke er der, og hvordan bruger du dem til din fordel?

Sproglige virkemidler grafik

 Hovedbudskaber i dette indlæg:

  1. Sproglige virkemidler er relevant for enhver type tale og tekst. De kan derfor bruges med stor effekt, uanset om du skal synge en sang eller skrive et blogindlæg.
  2. Der findes en masse forskellige virkemidler, og hvert virkemiddel påvirker læseren/lytteren på en særlig måde. 
  3. Retoriske og sproglige virkemidler er næsten det samme, men retoriske virkemidler er mere specifikt og bruges typisk om nogle særlige sproglige virkemidler. 

Indholdsfortegnelse

Hvis du drømmer om at styrke f.eks. din tale eller andre sproglige produkter, skal du studere og bruge sproglige virkemidler.

Sproglige virkemidler kan bruges i mange forskellige situationer, feks. i argumentation eller i litterære tekster.

Sproglige virkemidler er med til at gøre din formidling spændende for læseren – og i dette indlæg skal vi kigge på en række gode eksempler, ligesom vi også skal kigge nærmere på retoriske virkemidler. 

Hvad er sproglige virkemidler? Og hvilke er der?

Sproglige virkemidler er konkrete midler til at skabe en virkning i teksten, som læseren bliver draget af.

Når du skriver en tekst, kan du strategisk bruge sproglige virkemidler til at gøre teksten mere interessant for læseren, og det er en god måde at fastholde sin læser på.

Sproglige virkemidler er ”sprogligt krydderi”, hvor forfatteren leger med sproget og dets sammensætning.

Nedenfor ses en liste med de mest almene sproglige virkemidler. Vær opmærksom på, at nogle af dem overlapper med retoriske og litterære virkemidler.

  • Modsætninger (kontraster)
  • Sammenligninger og Metaforer (hører også under billedsprog)
  • Symbolik
  • Ironi
  • Ordspil
  • Talemåder
  • Ordsprog
  • Gentagelser
  • Overdrivelser
  • Opremsning
  • Bandeord
  • Slang
  • Rim
  • Bogstavrim (allitterationer)

Hvad er retoriske virkemidler, og hvad er forskellen på sproglige virkemidler?

Retoriske virkemidler er sproglige og stilistiske teknikker, der bruges til at overbevise, påvirke og engagere en målgruppe. De anvendes ofte i tale, skrift og andre former for kommunikation for at gøre budskabet mere effektivt og mindeværdigt.

Her er nogle eksempler på retoriske virkemidler:

  • Levende og beskrivende billedsprog, der maler billeder i læserens eller lytterens sind. Eksempel: “Hans stemme var som en varm sommerbrise, der strøg over marken.”
  • Metaforer, der sammenligner to forskellige ting uden at bruge ordet “som”. Eksempel: “Hun er solen i mit liv.”
  • Gentagelser af ord, sætninger eller lyde for at forstærke budskabet og skabe en rytme. Eksempel: “Vi skal stå sammen, vi skal kæmpe, og vi skal vinde!”
  • Ironi, hvor man siger det modsatte af det, man egentlig mener, for at skabe en effekt eller fremhæve en pointe. Eksempel: “Det er da en fantastisk idé at løbe en maraton i stiletter!”
  • Retoriske spørgsmål, der ikke nødvendigvis kræver et svar, men bruges til at engagere publikum og få dem til at tænke over et emne. Eksempel: “Er det ikke på tide, at vi handler for at redde vores planet?”
  • Alliterationer, der er gentagelse af lyde eller bogstaver i ord eller sætninger for at skabe en musikalsk effekt. Eksempel: “Peter’s papir var perfekt pakket.”
  • Hyperbol, der er en overdrivelse brugt for at gøre noget mere dramatisk eller humoristisk. Eksempel: “Jeg har fortalt dig det en million gange!”


I modsætning til sproglige og litterære virkemidler er det typisk debatterende og argumenterende tekster (f.eks. taler og debatindlæg), som gør brug af stærke retoriske midler. Disse typer bruger retoriske virkemidler for at bevæge og overbevise sit publikum eller læsere.

Få flere skrivetips med ekspresfart

Talere og debatørrer gør ofte brug af retoriske virkemidler for at påvirke målgruppen strategisk

Hvad gør sproglige virkemidler ved en tekst?

Sproglige virkemidler er med til at understrege pointer, som er vigtige for læseren at opfange. Virkemidlerne vil typisk påvirke læseren på en bestemt måde. Det kan f.eks. være, at modtageren lader sig overbevise af et vist argument pga. et særligt virkemiddel.

Hvis du holder en tale og vil argumentere for noget positivt, bør du f.eks. forme dit sprog på en måde, hvor det fanger dit publikum, samtidigt med at du lægger vægt på vigtige pointer.

Det kan f.eks. være gennem opremsninger og sammenligninger, så din tale bliver interessant for dit publikum at lytte til – og det er tydeligt for dine modtagere, hvad du lægger vægt på.

Hvad gør gentagelser ved en tekst?

Gentagelser er et af de hyppigst brugte sproglige virkemidler, og det har en række effekter på en tekst:

  • Gentagelse af en pointe kan fremhæve dens betydning og forstærke dens indflydelse på læseren eller lytteren. Man sikrer, at det bliver husket og får større vægt.
  • Gentagelser kan tilføje en rytmisk kvalitet til teksten ved at gentage bestemte lyde eller ord. Det gør teksten mere fornøjelig at læse eller lytte til.
  • Gentagelse kan skabe en følelsesmæssig appel i teksten – og dermed engagere læseren eller lytteren mere effektivt.
  • Gentagelser kan gøre en tekst nemmere at huske. Når noget gentages flere gange, øges chancen for, at det sætter sig fast i hukommelsen hos læseren.


Det er vigtigt at bemærke, at gentagelser skal bruges med omhu. For mange gentagelser kan virke monotont eller irriterende og miste deres virkning.

Sproglige virkemidler i litteraturen

Sproglige virkemidler bruges ikke kun i taler eller debatter – det bruges derimod især i litteraturen – f.eks. i digte, noveller og romaner. 

Litterære virkemidler via sproget bruges til at skabe en dybere forståelse og følelsesmæssig oplevelse for læserne.

Effekten af sproglige virkemidler i digte og noveller

Et digt er grundlæggende en ordkunst. Et digts kompositoriske form og sprog er med til at forme digtets essens, da de er med til at formidle en følelse, en fortælling eller stemning. Og dette kommer i fokus gennem sproglige virkemidler.

Tag f.eks. nogle af de sproglige midler fra afsnittet ovenfor:

  • bogstavrim
  • symbolik
  • sammenligninger
 

Ved at bruge bogstavrim i et digt kommer ord med samme forbogstav i fokus for læseren – og det påvirker læserens forståelse af indholdet.

Indholdet af et digt er tit op til fortolkning, da forståelsen ofte ligger mellem linjerne. Men digtekunsten er netop indbegrebet af brugen af sproglige virkemidler – og det gør det spændende for din læser.

Noveller er også tit spækket med sproglige virkemidler. Eksempler på typiske virkemidler i noveller er metaforer og symboler. Her leger forfatteren ligeledes med sproget, og læseren er en agent i fortolkningen af teksten.

En god måde at lære virkemidlerne at kende er på at tænke over præcis, hvorfor forfatteren har valgt at bruge netop de virkemidler som du opdager. Hvilken effekt har de?

Effekten er nemlig den påvirkning som læseren gennemgår.

Et fint lille eksempel på et rim som sprogligt virkemiddel

Sproglige virkemidler i artikler

Artikler gør også brug af sproglige virkemidler – især de retoriske.

Det kan f.eks. være, at artiklen bruger ironi og derfor gør brug af et billede, som understøtter denne ironi ved at engagere læserens visuelle sans.

På denne måde har forfatteren opnået at påvirke og fange sin læser, med det mål at fremme og understrege en vigtig pointe.

Artikler gør også ofte brug af metaforer og billedsprog for at gøre artiklen mere konkret og nemmere at forstå for læseren.

Konklusion: Hvorfor bruge sproglige virkemidler?

Sproglige virkemidler bruges altså i forskellige kontekster – og mange flere end jeg har nævnt her. Brugen af sproglige virkemidler gør dine tekster mere interessante for din læser, samtidig med at du kan få en god indflydelse på din læsers forståelse af dine pointer.

Hvis du bruger de rette virkemidler, der passer til både kontekst og publikum, så er du godt på vej til at udforme netop det budskab, du ønsker at præsentere for din modtager. Det er også en god måde at fastholde læseren gennem din tekst.

Jo bedre du kan bruge sproglige virkemidler i din tekst, jo mere interesseret og fænget bliver din læser også – og jo større er sandsynligheden for, at de vil lytte til, hvad du har at sige.