1: Harry Potter blev udgivet for første gang i 1972 – i Polen
Nej, J. K. Rowling var ikke først med det nu ikoniske navn. Faktisk var den polske forfatter Jan Rostworowski først med en novelle, der blev publiceret i et polsk magasin.
Til sammenligning er min egen titel præcis 5 ord...
3: J.K. Rowlings første Harry Potter manuskript blev afvist 12 gange…
Før hun blev accepteret.
Og det var bestemt ikke uden krav. Som bekendt er J. K. Rowling en kvinde, men navnet J. K. blev hende ”foreslået”, netop fordi det lyder som en dreng.
Harry Potter blev set som en drengebog, og drenge vil jo helst læse bøger af drenge – er det ikke sådan?
4: Præsident Roosevelt læste mindst en bog om dagen
Sådan går den anerkendte historie om USA’s præsident nummer 26. Imponerende læselyst.
Han læste i øvrigt alt lige fra Dickens til græsk historie.
5: Indien er verdens mest belæste land
Med en gennemsnitlig læsetid på 10 timer og 42 minutter om ugen er Indien verdens klare førsteplads.
Danmark er ikke i top-30. Den kan vi så tænke lidt over…
6: Skriveblokering? Gør som Dan Brown og tag en tur på hovedet
Dan Brown sværger til at tage en tur på hovedet, hvis ordene bare ikke vil ud.
Fristende? Tjoh, hvis jeg får den nye ”Da Vinci Mysteriet” ud af anstrengelserne, giver jeg det da gerne et forsøg…
Jeg skal nok melde tilbage, hvis det bliver næste punkt på mine skrivetips.
7: Der er næsten 10 gange så mange biblioteker som McDonald’s restauranter i USA
Helt præcist er der omkring 121.000 biblioteker (16.000 offentlige) og omkring 14.000 McD-restauranter.
God stil.
8: Læs 6 minutter om dagen og reducer din stress med 68%
Saml en bog op, sæt dig godt til rette og sæt uret til lige over 5 minutter.
Det skulle eftersigende være så godt for os, at det kan reducere stress med op til 68%. Derudover kan det reducere chancen for Alheimers med en faktor på op til 2,5.
Godt nyt for læsehestene derude!
9: 1 træ = op til 50 bøger
Endnu en god grund til at passe godt på vores natur. Bæredygtig træproduktion er med til at skabe alle de fantastiske bøger, vi nyder godt af.
Imponerende statistik.
10: 900.000 nye bøger publiceres hvert eneste år
Vanvittig statistik. Kineserne tager sig af de fleste med 440.000, mens USA følger godt efter med 300.000.
11: Der eksisterer 129.000.000 bøger
Fandt Google ud af i 2010. Og vi siger altså 2021 nu.
Hvad sker der så for, at jeg har så svært ved at finde en god bog?!