10 eksempler på fængende overskrifter til din ansøgning – få samtalen!

Jobansøgningens overskrift. Den korteste sætning i hele ansøgningen, og alligevel den sværeste at naile.

Heldigvis er der gode råd at hente – og nogle relativt simple regler, du kan bruge for at komme godt i mål.

I indlægget her får du 10 konkrete eksempler på fængende overskrifter til din jobansøgning. 

Indholdsfortegnelse

Rekrutteringsfolk og ansættelsesansvarlige starter processen ud med, skulle man tro, en ret simpel proces: De sorterer alle de uegnede kandidater fra.

Og når de kigger på din ansøgning, kigger de selvfølgelig på det mest markante ved hele dokumentet – det største, mest iøjnefaldende – nemlig din overskrift.

Derfor skal den være knivskarp og målrettet den stilling du søger.

Men hvordan lykkes man lige med det?

Få tips til at skrive ansøgninger og andre vigtige dokumenter - direkte i indbakken!

Sådan laver du en fængende overskrift til jobansøgningen

Først skal du sætte dig i virksomhedens og den rekrutteringsansvarliges sted:

  • Hvad leder de efter?
  • Og hvilke af dine kvaliteter matcher bedst på dette?


Skriv overskriften til ansøgningen som et kortfattet  svar på disse spørgsmål. 

Virksomheden skal føle, at ansøgningen er skrevet specifikt til dem – at det ikke bare er en standardskabelon, du bruger til alle dine ansøgninger.

Og så skal de lynhurtigt kunne spotte, via din overskrift, at du er den rette kandidat til stillingen.

Derfor er det altså svært at give konkrete eksempler på overskrifter, netop fordi den skal være så målrettet.

Herunder kommer jeg dog med mit bud på en overskrift til 10 af de mest udbrede stillinger på det danske arbejdsmarkedet. 

Eksempler på overskrifter til ansøgninger

Før vi går i gang, er det vigtigt at pointere, at du altid skal målrette overskriften til den konkrete stilling og arbejdsplads.

Derfor er følgende eksempler kun til inspiration og bør ikke kopieres direkte.

Eksempel på overskrift til ansøgning: Pædagog

En pædagog skal være omsorgsfuld men samtidig bestemt. Derudover er der forskel på pædagoger afhængig af den insitution, du søger hos.

Følgende kunne være et godt bud:

”Nærværende børnehavepædagog med fokus på den stærke relation”

Jeg har i øvrigt skrevet denne bog, hvis du er på udkig efter et studiejob - her er også inkluderet konkrete eksempler på overskrifter til ansøgning

Eksempel på overskrift til ansøgning: Kommunikationsmedhjælper

En kommunikationsmedhjælper skal kunne forstå, hvordan budskaber bliver modtaget – og hvordan man bruger denne viden til at styrke virksomheden.

Derfor er følgende et fint udgangspunkt:

”Sprognørd med speciale i branding og corporate storytelling”

Eksempel på overskrift til ansøgning: Kundeservice

Som kundeservicemedarbejder er det selvfølgelig vigtigt, at man mestrer den gode dialog – også når kunden er sur, skuffet eller irriteret.

Det skal der fokus på:

”Rolig og engageret kundeassistent, der mestrer den gode dialog”

Eksempel på overskrift til ansøgning: Lærer

En lærer skal være den naturlige leder i børnenes dagligdag. Den gode lærer spotter unikke behov og trækker hele klassen i den rigtige retning.

Følgende er et godt udgangspunkt:

”Klasselærer med stort K – der forstår og anerkender den enkeltes behov”

Eksempel på overskrift til ansøgning: Lagerarbejder

Som lagerarbejder er det 99% af tiden vigtigst, at du kan tage fat, har et godt overblik og er god til at modtage instrukser. 

Derfor kunne følgende være et godt udgangspunkt:

”Serviceorienteret lagerarbejder med hænderne godt skruet på”

Eksempel på overskrift til ansøgning: Kontorelev

Som kontorelev starter man ud som en god all-rounder – en, der er klar på at supportere de andre stillinger og stille og roligt specialisere sig.

Derfor er følgende et fint udgangspunkt:

”Energisk og arbejdsom allrounder, der hjælper hvor der er behov”

Eksempel på overskrift til ansøgning: Sælger

Som sælger er kundekontakten helt afgørende – ligesom du hver dag er i stand til at møde på arbejde med det helt rette drive til at køre salget hjem.

Følgende er derfor et godt udgangspunkt:

”Målrettet og salgsorienteret – med sans for den gode kundekontakt”

Eksempel på overskrift til ansøgning: Butiks- og salgsassistent

Igen er god service og et sælgende mindset ideelt. Og det skal selvfølgelige afspejle sig i overskriften:

”Behagelig og energisk salgsassistent med speciale i retail”

Eksempel på overskrift til ansøgning: Sygeplejerske

En sygeplejerske skal være omsorgsfuld og god til at prioritere arbejdsopgaver. Sygeplejersken skal kunne få hverdagen til at glide og supportere andre vigtige funktioner på sygehuset.

Følgende kunne være et godt bud:

”Sikker, glad og arbejdsom sygeplejerske, der ikke er bange for at gå forrest”

Eksempel på overskrift til ansøgning: SOSU-hjælper

Mange af de samme ting går igen ved SOSU-hjælperen – her er omsorg, glæde og stabilitet vigtigt for den daglige kontakt med borgere.

Følgende er et fint udgangspunkt:

”Omsorgsfuld SOSU-hjælper, der får glæde og energi af kontakten med borgere”