AIDA-modellen: Enkel guide med konkrete, tidsnære eksempler

AIDA-modellen visualiseret
AIDA-modellens fire trin, der fungerer som en tragt - i bunden skal vi gerne se et køb fra kunden.

Findes der en mere ikonisk model til at analysere reklamer og marketing end AIDA-modellen?

Jeg tror det ikke – det er i hvert fald en model, jeg er stødt på jævnligt, siden jeg tog mine første svømmetag med marketingdisciplinen for snart 10 år siden. 

I dette indlæg gennemgår jeg AIDA-modellen fra A-Z – inkl. et konkret eksempel og svar på de mest stillede spørgsmål.

Jeg håber, du bliver inspireret af en model, der har været relevant siden 1800-tallet 😊

Indholdsfortegnelse

Hvad er AIDA-modellen, og hvem udviklede den?

AIDA-modellen er en marketing- og reklamemodel, der beskriver de trin, vi typisk går igennem, når vi bliver eksponeret for et produkt eller en service, vi ender med at købe.

AIDA-modellen blev udviklet af reklamemanden Elias St. Elmo Lewis i 1898. Den var oprindeligt beregnet til at udvikle og analysere reklamer på skrift, men bruges i dag også til at analysere og udvikle videobaserede reklamer, samt til at beskrive salgsprocesser.

Hvad står AIDA for, og hvad betyder det på dansk?

Forkortelsen AIDA står for Awareness (opmærksomhed), Interest (interesse), Desire (ønske) og Action (handling).

Og selvom der dermed ”kun” er fire bogstaver i modellen, har den faktisk 6 trin:

1: Opnå opmærksomhed.

2: Behold opmærksomheden gennem interesse.

3: Væk et ønske.

4: Skab tillid og troværdighed.

5: Opnå beslutningstagning og handling.

6: Skab tilfredsstillelse.

Her ses de 6 trin, som AIDA-modellen faktisk indeholder, på trods af de "kun" fire bogstaver.

Konkret eksempel på AIDA-modellen: TV-reklame for ny Audi

Lad os tage et eksempel, de fleste af os kender: En bil fra Audi. Et eksempel på AIDA-modellen i en reklame for en ny Audi-bil kunne være:

  • Awareness (Opmærksomhed):

Reklamen starter med levende billeder af den nye Audi-bil, der kører på en tom, bred vej eller gennem imponerende landskaber.

  • Interest (Interesse):

Derefter præsenteres bilens funktioner og teknologi, som f.eks. lækkert design, avanceret sikkerhedsudstyr og en ny type kraftfuld motor. En stemme forklarer bilens unikke egenskaber samt køreoplevelse og komfort.

  • Desire (Ønske):

Reklamen fokuserer på den luksuriøse livsstil og status, som følger med at eje en Audi-bil. Personer i reklamen er glade for at køre den nye Audi, hvilket skaber ønsket om at eje bilen. Her skabes også tillid og troværdighed (4. trin ovenfor).

  • Action (Handling):

Til sidst opfordres seeren til at besøge nærmeste Audi-forhandler for at opleve bilen i virkeligheden og planlægge en prøvekørsel. Man kontakte forhandleren eller besøge Audi’s hjemmeside for mere information. Her er det op til Audi’s sælgere at skabe tilfredsstillelse (6. trin ovenfor).

Hvad bliver AIDA brugt til?

AIDA-modellen bliver primært brugt i reklameøjemed til at forstå og påvirke kunders beslutningsproces.

Den hjælper virksomheder med at skabe opmærksomhed omkring deres produkter/tjenester, vække interesse hos forbrugerne, skabe et ønske om at eje eller bruge produktet og opfordre til en konkret handling (som f.eks. at købe produktet).

Er AIDA en kommunikationsmodel?

Ja, AIDA-modellen betragtes som en kommunikationsmodel i markedsføringen. Den beskriver trinene, som en virksomhed typisk følger for at kommunikere med kunder og påvirke deres adfærd – og forhåbentlig sikre sig et salg i sidste ende.

Samtidig bruges den til at illustrere salgsprocessen som en tragt – se visuelt eksempel herunder:

aida-modellen som salgstragtdiagram

Hvad viser AIDA-modellen?

AIDA-modellen viser, hvordan markedsføring og reklame kan påvirke vores adfærd ved at skabe opmærksomhed, vække interesse, skabe et ønske om at eje produktet og til sidste sikre sig en ønsket handling – ofte at købe produktet.

Hvilke kritikpunkter er der af AIDA-modellen?

AIDA-modellen er blevet kritiseret for at overse, hvordan kunder opfører sig efter et køb, med manglende fokus på tilfredshed og gentagne køb.

Den anses også for at være for simpel – og i mange tilfælde ikke kunne nøjagtigt forudsige adfærd. Flere studier har påvist, at AIDA-modellen ikke altid er en pålidelig forudsigelse af faktisk forbrugeradfærd.