Forside / SEO / GEO og AI-optimering

GEO og AI-optimering

Dine kunder spørger ikke længere kun Google. De spørger ChatGPT, Gemini og Googles eget AI-overview – og får ét samlet svar med få navngivne virksomheder. Jeg sørger for, at du er en af dem.

Hvad er GEO?

GEO står for Generative Engine Optimization. Det er arbejdet med at gøre din virksomhed synlig i de svar, AI-tjenester som ChatGPT, Gemini og Google AI Overviews giver deres brugere.

Forskellen fra klassisk SEO er enkel: I Googles søgeresultater konkurrerer du om ti pladser. I et AI-svar bliver der typisk kun nævnt en håndfuld virksomheder – og resten findes ikke.

AI-tjenesterne henter deres viden de samme steder, som dine kunder gør: hjemmesider, anmeldelser, branchesider og medieomtale. Derfor bygger GEO oven på et solidt SEO-fundament – men med et andet fokus. Det handler om at blive forstået, citeret og anbefalet meget præcist og korrekt.

★★★★★

"Jacob har været tilknyttet mit advokatfirma som SEO-konsulent i et års tid efterhånden, og jeg har været meget glad for at have ham ombord. Vi ligger højt på de nøgleord, vi gerne skal ligge højt på, så det har jeg været super tilfreds med."

Vilhelm Dickmeiss

Det får du

Analyse af din AI-synlighed

Jeg undersøger, hvad ChatGPT, Gemini og Google AI Overviews svarer, når dine kunder stiller de spørgsmål, der fører til salg – og om du bliver nævnt.

Indhold, AI kan bruge

Klare svar, tydelige fakta og en struktur, der gør det nemt for AI at forstå, hvad du tilbyder – og hvem du tilbyder det til.

Teknisk tilgængelighed

Jeg sikrer, at AI-tjenesternes crawlere kan tilgå din hjemmeside, og at struktureret data fortæller præcist, hvem du er, og hvad du laver.

Omtale uden for din hjemmeside

Anmeldelser, branchesider, Google Business Profile og medieomtale. Det, andre skriver om dig, vægter tungt, når AI skal vurdere, om du er værd at anbefale.

Løbende måling

Jeg måler din synlighed på et fast sæt repræsentative spørgsmål, så vi kan se, om den udvikler sig – og hvilke konkurrenter AI nævner i stedet for dig.

Rådgivning og sparring

Vil du selv eksekvere? Så rådgiver jeg dig og dit team i, hvad der rykker – og hvad der er spild af tid.

Sådan arbejder jeg med GEO

Fra første analyse til løbende måling – med fuld fokus på de spørgsmål, der rent faktisk skaber forretning for dig.

01

Indledende analyse

Vi udvælger de spørgsmål, dine kunder stiller AI, når de leder efter det, du sælger. Derefter undersøger jeg, hvem AI anbefaler i dag – dig eller dine konkurrenter.

02

Strategi og prioritering

Hvad mangler AI for at forstå og anbefale dig? Indhold, teknik eller omtale? Vi prioriterer de indsatser, der giver mest synlighed for pengene.

03

Eksekvering

Indhold skrives og optimeres, tekniske forhindringer fjernes, og arbejdet med omtale uden for din hjemmeside sættes i gang.

04

Løbende måling

AI-svar svinger fra gang til gang. Derfor måler jeg hver anden uge på ChatGPT, Gemini og Google AI Overviews – med flere kørsler pr. spørgsmål – så du ser den reelle udvikling og ikke et tilfældigt øjebliksbillede.

Fra start til slut gør jeg processen transparent for dig, så du aldrig er i tvivl om, hvad du betaler for – og hvor vi er i processen.

FAQ: GEO og AI-optimering

Herunder svarer jeg på de spørgsmål, jeg oftest får om synlighed i AI.

Hvad er forskellen på SEO og GEO?

SEO handler om at rangere i Googles søgeresultater. GEO handler om at blive nævnt og anbefalet i de svar, AI-tjenester giver.

De to hænger tæt sammen. AI-tjenesterne bygger i høj grad deres svar på indhold, de finder via søgning. Uden et solidt SEO-fundament er det derfor (meget) svært at blive synlig i AI.

Erstatter GEO min SEO?

Nej. GEO er en forlængelse af SEO – ikke en erstatning. Google er stadig en vigtig kilde til trafik for de fleste virksomheder, og meget af det, der styrker din SEO, styrker også din synlighed i AI.

Hvilke AI-tjenester måler du på?

Jeg måler på ChatGPT, Gemini og Google AI Overviews. Disse har sammenlagt den klart største markedsandel i Danmark og er derfor rigeligt at måle på - lidt ligesom vi ikke bruger tid på andre søgemaskiner end Google, når vi laver SEO.

Hvor hurtigt kan jeg se resultater?

Det afhænger af din branche, din konkurrence og dit udgangspunkt. Nogle ændringer slår hurtigt igennem, mens andre – især omtale og autoritet – tager tid at opbygge.

AI-svar svinger desuden fra gang til gang. Derfor måler jeg over tid på et fast sæt spørgsmål, så vi ser den reelle udvikling.

Skal jeg have en llms.txt-fil?

llms.txt er et forslag til en standard, der skal hjælpe AI-modeller med at forstå din hjemmeside. De store AI-tjenester har endnu ikke bekræftet, at de bruger den.

Den skader ikke – men det er ikke der, effekten ligger. Fokus bør være på godt indhold, teknisk tilgængelighed og omtale.

Uforpligtende dialog om AI-synlighed

Bliver din virksomhed nævnt, når dine kunder spørger AI? Jeg tilbyder altid en uforpligtende dialog om et eventuelt samarbejde.

Tak for din besked. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.